21. juli – Los Angeles

.. En kuffert, et skilt og en usædvanlig strand ..

Efter morgenmaden går vi ned til en butik, der hedder Ross – Dress for Less. Her køber vi en ekstra kuffert. En Samsonite til 350 kroner. Det er desværre nødvendigt på grund af de ekstra indkøb, som vi har gjort.

Hollywood SignSå skal vi på skiltejagt. Vi kører til et område, der hedder Lake Hollywood Park, hvor vi er rigtigt tæt på Hollywood-skiltet. Vi kan ikke komme helt op til det, men her er vi rimelig tæt på. Vi tager de obligatorisk billeder og nyder også udsigter over Los Angeles bagved os. Så kører vi videre nedad Sunset Boulevard hen mod den dyre ende. Det er her alle de meget eksklusive mærke butikker findes. Vi nøjes med et kig fra bilen. Vi kører også igennem Beverly Hills og ned af Rodeo Drive. Det er interessant at se den del af byen også.

CarneysFrokosten spiser vi i en togvogn, som står ved Sunset. Sådan lidt diner-agtig. Jeppe og Allan prøver en amerikansk hotdog, som er ganske god.

Hen på eftermiddag kører vi til Venice Beach. Her er en helt anderledes verden. Der er den ene butik efter den anden, der sælger varer af tvivlsom kvalitet. Butikkerne er indrettet i garager i en lang række. Det er sjovt at se og der er mange spændende ting. Venice Beach 3Muskelfyrene træner i et udendørs træningscenter og mærligt udseende personer optræder med forskellige kunster. F.eks. en fyr på rulleskøjter med turban og guitar.

Særligt et nummer fanger vores interesse. En flok unge mænd (sorte og mexicanere) laver et 50 minutters show med dans og akrobatik.
De Venice Beach 2inddrager tilskuere og laver en masse sjov. Smart nok samler de penge ind lige inden slutnummeret, hvor en 16-årig dreng akrobatisk springer hen over 5 mennesker uden brug af sine hænder. Det er meget imponerende, og vi vælger også at give 20 dollars til gruppen. Det er bestemt alle pengene værd. Så kigger vi på de dygtige skatere, der kan lave de vildeste tricks, og så er det badetid.

Venice Beach 1Jonas og Jeppe får lige en time i bølgerne, og de nyder de høje bølger, der kaster dem rundt.

Så kører vi til Santa Monica, hvor vi går ind på en lidt finere restaurant og får noget god mad. Nu må vi hjem og pakke inden hjemrejsen i morgen. Vi er meget trætte, da vi endelig kommer i seng 🙂

Dagen i dag har været ypperlig.
Venice Beach 4

22. juli – Los Angeles

.. pakker for sidst gang og bryder et løfte..

I dag skal vi hjem. Vi pakker alle vores kufferter for sidste gang og spiser den sidste morgenmad i USA. Vi tjekker ud for sidste gang og pakker bilen. Vi kører i god tid mod lufthavnen da vi ikke er bekendt med trafiksituationen i LA. Turen går nu uden problemer og vi finder frem til Hertz, hvor bilen skal afleveres.

Hos Hertz går det nemt. En flink mand tager i mod bilen og vi får en kvittering. Det er her vi kan se, at vi har kørt 4352 km! Vi finder bussen, der gratis kører os til lufthavnen.

Så får vi tjekket kufferterne ind og kommer igennem sikkerhedstjek for sidste gang og så skal vi bare vente på, at flyve hjem. Vi vælger at spise lidt frokost inden vi går ombord på flyet. Hjemmefra havde vi lovet os selv, at vi ikke ville spise på McDonalds eller Burger King – det kender vi jo. Men det løfte må vi nu bryde. Der er nemlig ikke andre muligheder end en Burger King. Og som forventet smager det fuldstændigt som i Danmark.

Ombord på flyet og så er der en lang tur hjem. Turen føles nok særlig lang da vi skal hjem. Vi mellemlander i Toronto som på vejen ud og ankommer trætte til København næste morgen kl. 10.25.

Dagen idag har været lang.

23. juli – København

.. hotdog, togtur og hjem kærer hjem..

Så er vi ankommet til København. Alle vores kufferter er kommet mp1020552ed hjem og vi er hurtigt igennem tolden. Vi snupper lige en hotdog (en god dansk en) og går over til toget. Vi har bestilt pladsbillet så vi er sikre på at vi kan sidde ned på vejen hjem.

Turen er lang, for vi er trætte. Men vi er også glade efter en forrygende ferie i USA.

Hjemme er alt som det skal være. Vores nabo har passet godt på vores hus og vores kat er blevet forkælet.

Vi pakker ud og dejser om i vores egne senge. Mætte af en masse fantastiske oplevelser og alligevel glade for at være hjemme igen.

Dagen i dag har været præget af hjemveg.