10. juli – Las Vegas

.. Pandekager, Trevifontænen og et vulkanudbrud ..

En snak med hotellet har resulteret i et værelse på 16. etage med udsigt over et af poolområderne. Det er meget bedre for en person med højdeskræk. Så kan Allan slappe af igen. Værelsesskiftet er heldigvis uden beregning.

All You Can Eat PancakesVi går ind på Planet Hollywood og spiser morgenmad – ”All you can eat Pancakes” for $ 6.95 pr. person. Alle bliver i den grad mætte! Og så går vi en lille tur på ”the Strip”. Vi går forbi mange af de kendte hoteller som f.eks. Paris, Ceacar’s Palace og Ballagio. Gaden myldrer med mennesker (lav-sæson??), og der er en masse larm fra de forskellige hoteller. Det er meget varmt selv om det faktisk er overskyet, og vi korter turen af og går tilbage til hotellet og holder siesta. Pia og drengene går i swimmingpoolen på 4. sal, men ender på 14. da poolområdet på 4. domineres af utrolig høj musik. Allan prøver at indhente lidt af nattens manglende hvile.

The StripSidst på eftermiddagen går vi på Caecar’s Palace og spiser italiensk ved en kopi af Trevifontænen under en kunstig nattehimmel a la Lalandia 🙂 Igen et lækkert måltid Jeppe får fx spaghetti med to mega meatballs. Så kigger vi på de mange butikker, som også hører til hotellet. Det er bestemt ikke for vores pengepung. Vi fortsætter ned af ”the Strip” og går hen for at se et show hos ”Treasure Island”, men desværre er det aflyst på The Strip 2grund af ombygning. I stedet går vi hen til ”Mirage” og ser deres springvand forvandles til et vulkanudbrud ved hjælp af røg, lys, vand og ild. Fra de mange højttalere lyder der afrikanske trommer og bulder og brag, der passer til hele showet. Det er vildt imponerende og flot. Nu er det vist tid til en lille dessert og vi går ind i ”Venecia”, hvor der er rullende fortov over ”Rialtobroen” 🙂  Vi kigger lidt på butikkerne og køber vores dessert hos Johnny Rocket’s. Jonas vil have is og Pia kaffe. Jeppe og Allan vælger hver en milkshake. Lækkert!

Milk ShakePå vej tilbage mod vores hotel stopper vi foran Ballagio og ser deres flotte springvand. Det hele foregår i takt til et stykke musik – her var det ”And all that Jazz”. Super flot og imponerende. Allan og Pia kan godt bruge mere tid på at kigge på byen, men drengen er trætte og vil gerne hjem.

Hjemme på værelset ser Jeppe og Allan Jaws 4. En middelmodig gyser fra 80’erne, der heldigvis ikke ødelægger vores nattesøvn.

Dagen i dag har været fabelagtig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *