![\"Mod](\"http:\/\/westonwheels.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/Mod-Tioga-Pass.jpg\")
<\/a>Nu g\u00e5r turen mod Death Valley. Vi k\u00f8rer ud af Yosemite Valley samme vej, som vi kom ind \u2013 det er den eneste mulige vej \u2013 og drejer nordp\u00e5 mod Tioga Pass. Og vi tanker benzin!!! Passet er kun \u00e5bent 4-5 m\u00e5neder om \u00e5ret. Resten af tiden er der for meget sne. Vi kommer igennem passet og k\u00f8rer mod Mono Lake. Igen FLOTTE vista points, som skal fotograferes. Ude af nationalparken stopper vi ved Whoa Nellie Deli, som er kendt for sit farsbr\u00f8d af b\u00f8ffel. Det pr\u00f8ver Jeppe og Allan, og det smager ganske fint. I butikken k\u00f8ber Jonas en \u201dDavid Crockett\u201d hat med b\u00e6verhale, og Allan k\u00f8ber en billig str\u00e5-cowboyhat som beskyttelse mod solen.<\/p>\nTr\u00e6tte g\u00e5r vi i seng og gl\u00e6der os over vores aircondition. I morgen g\u00e5r turen videre til Las Vegas.<\/p>\n Dagen i dag har v\u00e6ret ekstrem.<\/p>\n .. Mono Lake, b\u00f8ffel-meatloaf og 42 grader i skyggen .. Vi v\u00e5gner omkring kl. 7.30 og f\u00e5r hurtigt pakket vores bagage. Jonas og Allan henter morgenkaffe og is til k\u00f8letasken. Efter morgenmanden i det fri pakker vi bilen og tjekker … L\u00e6s resten <\/a>Vi k\u00f8rer efter frokosten ned til Mono Lake og ser de underlige kalktuf, som stikker op af s\u00f8en. Det ligner et landskab fra en fremmed planet. Meget mystisk og sp\u00e6ndende. S\u00f8en er utrolig salt, og der lever ingen fisk. Til geng\u00e6ld myldrer det med sm\u00e5 fluer. Der er millioner af dem, men de bliver i det salte sand og generer os ikke. Guidebogen fort\u00e6ller at indianerne spiste dem.
\n<\/a>N\u00e5, vi m\u00e5 videre mod Furnace Creek, som ligger endnu 4 timers k\u00f8rsel v\u00e6k. S\u00e5 vi k\u00f8rer sydp\u00e5 mod blandt andet Bishop og videre mod sydvest ind over bjergene og ind i Death Valley. Vi kan m\u00e6rke varme bliver mere intens. Turen tager omkring de 4 timer, og vi ankommer omkring kl. 19.30. Da vi stiger ud af vores k\u00f8lige bil, er det som at f\u00e5 en hammer i hovedet. Det kan ogs\u00e5 beskrives som at st\u00e5 i en sauna med en t\u00f8rrehjelm p\u00e5 hovedet. Varmen er helt utrolig. 42 grader ved aftenstid!!
\n<\/a>Vi tjekker hurtigt ind og f\u00e5r os installeret p\u00e5 det lidt slidte, men rene v\u00e6relse, der heldigvis har aircondition. K\u00f8leskabet p\u00e5 v\u00e6relset fyldes med flasker med vand. S\u00e5 g\u00e5r vi hen for at spise aftensmad. Turen fra v\u00e6relset og til restauranten er p\u00e5 omkring 300 meter og p\u00e5 den tid l\u00f8ber svenden ned af panden. Varmen er ufattelig. Vi spiser og skynder os tilbage til v\u00e6relset og skifter til badet\u00f8j. S\u00e5 er det ned i poolen. Vandet er forfriskende og dejligt, og vi bliver der i en times tid. Turen tilbage til v\u00e6relset forg\u00e5r i v\u00e5dt badet\u00f8j og med h\u00e5ndkl\u00e6det om nakken \ud83d\ude42<\/p>\n<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"