For mange kokke…

… “fordærver rejseplanerne” …

Ok, så blev jeg da så klog. Det er bestemt ikke en god idé at kontakte 9 forskellige rejsearrangører på én gang. De skriver og ringer i et væk og jeg kan slet ikke håndtere alle de tilbud.

Prismæssigt er de ens så det jeg har fokus på er naturligvis deres opfyldelse af mine krav og forventninger. Det jeg også bemærker er, at deres sprogbrug er mere velegnet til kunder på 30 end på 40+. Vendinger som “fed roadtrip” og “monster bil” passer ligesom ikke til mig og mine forventninger.

Et selskab skiller sig lidt ud fra mængden, Deres sprogbrug passer til min alder, deres pris er god og forslaget til rute, fly og hoteller er passende. Jeg går nu i tænkeboks en dag eller to.

Rejsearrangører kontaktet…

… “jeg vil gerne se på en af dem du har på øverste hylde” …

Så er der kommet mere gang i processen. Jeg har nu sendt forespøgsler til 8 forskellige rejsearrangører for at få tilbud på flyrejse, billeje, hotelophold og diverse skatter og afgifter. Nu bliver de spændende at se resultaterne og om budgettet holder….

Hvad vil vi opleve?

… “hvad skal vi lave i dag?” …

Jeg er så småt i gang med at finde steder, som er spændende at besøge. De steder skal så placeres i en rute. Nu må vi se, hvor mange steder vi kan nå – samtidig med, at vi har tid til at nyde dem 🙂

  • San Francisco
  • Yosemite
  • Grand Canyon
  • Bryce Canyon
  • Death Valley
  • Las Vegas
  • Los Angeles
  • Santa Cruz
  • San Diego

Så gik starten…

… “og så skal der skrives” …

Så kom jeg endelig i gang. Jeg har et stykke tid haft et ønske om, at lave en blog om vores tur til det vestlige USA. Ja, vi er jo slet ikke kommet af sted endnu.

I sommeren 2014 rejser vi 3-4 uger til USA.

I denne blog vil jeg forsøge at skrive lidt om de udfordringer og oplevelser det bringer med sig.

Måske kan det være til gavn for andre, som planlægger noget lignende 🙂