.. Vandfald, vandfald og en badetur i floden ..

Vi vågner som sædvanligt tidligt og kommer hurtigt op og gør os klar til dagen. Morgenmaden spises udenfor teltet, da vi ikke må have mad indendørs på grund af bjørnene. Efter morgenmaden begiver vi os ud på en vandretur mod Vernal Fall. Turen er på ca. 1,5 km. men er meget hård, da det går stejlt opad. Vi kommer dog derop og udsigten er fantastisk. Vi sidder og slapper af et stykke tid og nyder naturen og egerne, som tigger mad, og så går vi ned igen.

Så tager vi shuttle-bussen mod Yosemite Fall som er USA’s højeste vandfald. Vi gå en tur på ca. en kilometer og får igen de mest fantastiske billeder. Vandfaldet er ikke så kraftigt på denne tid af sommeren, men vi kan se højden og fornemme det enorme fald på over 700m. Mætte af naturoplevelser går vi hjem i teltet og holder siesta.

Om eftermiddagen pakker Pia, Jonas og Jeppe badetøjet, og vi går ned til Merced River, som løber igennem dalen, hvor vi bor. Vi finder et sted, hvor der kan bades, og temperaturen undersøges med tæerne. Det er meget koldt! Da Jonas som den første har været ude, kommer Pia og Jeppe også snart i. Allan passer på kameraet – det skal nogen jo gøre. Floden er meget kold 16 grader, men badeturen er dejlig og floden (ca. 10 meter bred) krydses mange gange. Badeturen fortsættes i swimmingpoolen, og Allan finder en gyngestol og en kold øl og opdaterer dagbogen.

Efter svømmeturen i poolen (og øllen) spiser vi aftensmad og sidder bagefter udenfor og nyder aftenen. Vi slutter af med en stor is og en kop kaffe, inden vi går i seng. Det har været en lang, men spændende dag.

Dagen i dag har været strålende.

.. Mono Lake, bøffel-meatloaf og 42 grader i skyggen ..

Vi vågner omkring kl. 7.30 og får hurtigt pakket vores bagage. Jonas og Allan henter morgenkaffe og is til køletasken. Efter morgenmanden i det fri pakker vi bilen og tjekker ud af vores telt. Vi ser ikke noget til bjørnene under vores ophold i Yosemite. Allan mener, at han hørte dem rumstere på et tidspunkt om natten, men så talte de pludselig spansk …

Nu går turen mod Death Valley. Vi kører ud af Yosemite Valley samme vej, som vi kom ind – det er den eneste mulige vej – og drejer nordpå mod Tioga Pass. Og vi tanker benzin!!! Passet er kun åbent 4-5 måneder om året. Resten af tiden er der for meget sne. Vi kommer igennem passet og kører mod Mono Lake. Igen FLOTTE vista points, som skal fotograferes. Ude af nationalparken stopper vi ved Whoa Nellie Deli, som er kendt for sit farsbrød af bøffel. Det prøver Jeppe og Allan, og det smager ganske fint. I butikken køber Jonas en ”David Crockett” hat med bæverhale, og Allan køber en billig strå-cowboyhat som beskyttelse mod solen.

Vi kører efter frokosten ned til Mono Lake og ser de underlige kalktuf, som stikker op af søen. Det ligner et landskab fra en fremmed planet. Meget mystisk og spændende. Søen er utrolig salt, og der lever ingen fisk. Til gengæld myldrer det med små fluer. Der er millioner af dem, men de bliver i det salte sand og generer os ikke. Guidebogen fortæller at indianerne spiste dem.
Nå, vi må videre mod Furnace Creek, som ligger endnu 4 timers kørsel væk. Så vi kører sydpå mod blandt andet Bishop og videre mod sydvest ind over bjergene og ind i Death Valley. Vi kan mærke varme bliver mere intens. Turen tager omkring de 4 timer, og vi ankommer omkring kl. 19.30. Da vi stiger ud af vores kølige bil, er det som at få en hammer i hovedet. Det kan også beskrives som at stå i en sauna med en tørrehjelm på hovedet. Varmen er helt utrolig. 42 grader ved aftenstid!!
Vi tjekker hurtigt ind og får os installeret på det lidt slidte, men rene værelse, der heldigvis har aircondition. Køleskabet på værelset fyldes med flasker med vand. Så går vi hen for at spise aftensmad. Turen fra værelset og til restauranten er på omkring 300 meter og på den tid løber svenden ned af panden. Varmen er ufattelig. Vi spiser og skynder os tilbage til værelset og skifter til badetøj. Så er det ned i poolen. Vandet er forfriskende og dejligt, og vi bliver der i en times tid. Turen tilbage til værelset forgår i vådt badetøj og med håndklædet om nakken 🙂

Trætte går vi i seng og glæder os over vores aircondition. I morgen går turen videre til Las Vegas.

Dagen i dag har været ekstrem.

 .. Høje temperaturer, høje hoteller og et trylleshow ..

Vi er tidligt oppe og spiser morgenmad på værelset. Sandwich med pølse og kold vand. Allan har fødselsdag (50 år!) og der synges og gives gaver. Der er medbragt flag fra Danmark. Det er rigtigt hyggeligt. Så pakker vi vores ting og bærer det ud i bilen. Det er tid til at tjekke ud. Lige inden vi kører, køber vi en pose is til køletasken. Så har vi hele tiden koldt vand.

Vi kører fra hotellet og ca. 20 minutter sydpå til Bad Water Basin. Det er det laveste sted i USA. Her er en næsten udtørret saltsø. Navnet antyder, at vandet ikke kan bruges som drikkevand. Stedet er spændende og lyset er blændende på grund af den lysegrå bund. Varmen er allerede (kl. er halv ti) ulidelig, så vi skynder os at tage lidt billeder og så tilbage til bilen. Så kører vi 10 minutter tilbage og drejer fra mod venstre til Devil’s Golf Course. Dette sted består også primært af salt, men her ligger det i store klumper. Derfor er landskabet helt ufremkommeligt og vi nøjes også med at se det fra grusvejen, som fører til stedet. Igen et usædvanligt spændende og meget underligt sted. Jonas og Jeppe vælger at betragte stedet gennem bilruderne!!

Nu kører vi så mod Las Vegas – ud af Californien og ind i Nevada. Turen er på omkring 2½ time. Vi gør et stop i Parhrump og spiser frokost på Denny’s. Menukortet er spændende, og maden er god. Drengene får en burger, Pia spiser en kyllingesandwich og Allan en salat med oksekøb, æg, bacon og kartoffelchips! Lidt specielt, men godt.

Ankomsten til Las Vegas er et spændende syn. Byen ligger jo midt i ørkenen. GPS’en fører os direkte til hotel Cosmopolitan og ind i deres parkeringskælder. Her er mange etage, og vi finder nemt en plads, som oven i købet er gratis (ikke som SF !!). Hotellet er enormt, og da vi endelig finder skranken, hvor vi kan tjekke ind, bliver vi betjent af Tanya, som selv har været i Danmark. Hun kan sige ”nej” og ”fine sko”. Hun giver os et værelse på 58. etage med udsigt over en masse andre hoteller og lufthavnen. Værelset et meget stort og virker som den rene luksus efter teltet i Yosemite og det lidt slidte værelse i Furnace Creek. Efter at have nydt udsigten og pakket ud går vi til swimmingpoolen på 14. etage. Her nyder vi en times tid – 3 personer i poolen, 1 person i skyggen med monster stor og dyr øl hentet af hidkaldt bikiniklædt tjener(inde), som naturligvis skal tippes.

Så er det op på værelse og skifte tøj, før vi går ned for at spise inden vores show med Penn & Teller. Vi spiser på en af hotellets mange restauranter og får en lækker mør bøf. Det er indtil videre den dyreste middag vi har fået, men nok også den bedste. Det er lidt mennesketomt i restauranten, så vi nærmest overserviceres af 5 tjenere, der dog også er hyggelige at snakke med. Vi tror at vi måske er lidt vel tidligt ude til ”dinner”, men det er vist ikke lige højsæson i juli – ”it’s too hot”.

Efter middagen tager vi en taxa til Rio (hotel), hvor showet foregår. Vi ankommer i god tid og bliver anvist vores pladser. Vi sidder på 3. række midt for – VIP! Showet starter præcis klokken 21, og det er forrygende. Penn er morsom og Teller imponerer med fingerfærdighed. Publikum inddrages, og Jonas bliver bedt om at deltage. Han afviser dog, da han er usikker på sit engelske. Oplevelsen er fantastisk, og vi snupper et par af de spillekort, som blev brugt under showet.

Så er det tilbage på værelset. Det er sent, og vi er trætte. Vi kravler i seng og Jeppe og Allan ser sidste halvdel af Ghostbusters inden lyset slukkes.

Allan får desværre ingen søvn denne nat. At bo så højt samtidig med højdeskræk er en dårlig kombination.

Dagen i dag har været eksklusiv.

.. Pandekager, Trevifontænen og et vulkanudbrud ..

En snak med hotellet har resulteret i et værelse på 16. etage med udsigt over et af poolområderne. Det er meget bedre for en person med højdeskræk. Så kan Allan slappe af igen. Værelsesskiftet er heldigvis uden beregning.

Vi går ind på Planet Hollywood og spiser morgenmad – ”All you can eat Pancakes” for $ 6.95 pr. person. Alle bliver i den grad mætte! Og så går vi en lille tur på ”the Strip”. Vi går forbi mange af de kendte hoteller som f.eks. Paris, Ceacar’s Palace og Ballagio. Gaden myldrer med mennesker (lav-sæson??), og der er en masse larm fra de forskellige hoteller. Det er meget varmt selv om det faktisk er overskyet, og vi korter turen af og går tilbage til hotellet og holder siesta. Pia og drengene går i swimmingpoolen på 4. sal, men ender på 14. da poolområdet på 4. domineres af utrolig høj musik. Allan prøver at indhente lidt af nattens manglende hvile.

Sidst på eftermiddagen går vi på Caecar’s Palace og spiser italiensk ved en kopi af Trevifontænen under en kunstig nattehimmel a la Lalandia 🙂 Igen et lækkert måltid Jeppe får fx spaghetti med to mega meatballs. Så kigger vi på de mange butikker, som også hører til hotellet. Det er bestemt ikke for vores pengepung. Vi fortsætter ned af ”the Strip” og går hen for at se et show hos ”Treasure Island”, men desværre er det aflyst på grund af ombygning. I stedet går vi hen til ”Mirage” og ser deres springvand forvandles til et vulkanudbrud ved hjælp af røg, lys, vand og ild. Fra de mange højttalere lyder der afrikanske trommer og bulder og brag, der passer til hele showet. Det er vildt imponerende og flot. Nu er det vist tid til en lille dessert og vi går ind i ”Venecia”, hvor der er rullende fortov over ”Rialtobroen” 🙂  Vi kigger lidt på butikkerne og køber vores dessert hos Johnny Rocket’s. Jonas vil have is og Pia kaffe. Jeppe og Allan vælger hver en milkshake. Lækkert!

På vej tilbage mod vores hotel stopper vi foran Ballagio og ser deres flotte springvand. Det hele foregår i takt til et stykke musik – her var det ”And all that Jazz”. Super flot og imponerende. Allan og Pia kan godt bruge mere tid på at kigge på byen, men drengen er trætte og vil gerne hjem.

Hjemme på værelset ser Jeppe og Allan Jaws 4. En middelmodig gyser fra 80’erne, der heldigvis ikke ødelægger vores nattesøvn.

Dagen i dag har været fabelagtig.

.. Jack In the Box, utrolige farver og Hoodoos ..

Vi starter morgenen med at pakke al vores bagage og går så ned og finder lidt morgenmad. Nu er Cosmopolitan ikke et billigt hotel, og det er der heller ikke nogle af deres restauranter der er. Vi spiser hos Van Henry – en croissant med æg, bacon og ost. Der er dækket op med cocktailglas, der dog fjernes, da vi bestiller kaffe. Bagefter henter vi bagagen og tjekker ud.

Vi finder endelig en elevator til parkeringskælderen og finder heldigvis også vores bil. Den bliver pakket og så kører vi lidt ned af ”the Strip” for at se skiltet med ”Welcome to Fabulous Las Vegas”. Vi parkerer og tager lidt billeder. Så kører vi nordpå af ”the Strip” og kigger en sidste gang på alle de spændende hoteller og butikker. Det er en mærkelig og spændende by. Især Allan vil gerne have haft en ekstra dag.

Vi kører ud af centrum og finder et supermarked, hvor vi køber lidt forplejning af brød, pålæg og frugt. Vi får os en snak med butiksvagten, som ikke kan forstå, hvad vi laver her så langt fra centrum. Og så går turen mod Zion. I dag skal vi til vores 3. stat Utah, hvor klokken skal stilles en time frem, da denne stat befinder sig i en anden tidszone.

Det går i pæn fart mod nordøst, og da vi nærmer os Zion, kan vi se sceneriet ændre sig. Bjergene bliver røde og det ligner kulisser fra westernfilm. Vi holder pause i St. George og spiser på ”Jack in the box”. Samme koncept som McDonalds blot med sød sennep i stedet for ketchup. Og vi tanker!!

Da vi kommer til Zion er landskabet intet mindre end fantastisk. Flotte røde klipper og grønne træer. Selv vejen er holdt i rød asfalt som matcher klipperne. Vejen snor sig igennem bjergene, og vi nyder det. På en rasteplads, hvor vi (igen) er stoppet for at tage billeder, snakker vi med en far og hans datter. De har været på vandretur og spørger om de kan få et lift tilbage til deres bil, som står et par miles i den retning vi kører. Vi har desværre ikke så meget plads, men datteren – som hedder Courtney – kan sidde på vores køletaske. Det er en hyggelig snak vi har det kvarter, som det tager at køre hende til deres bil. Vi fortsætter mod Bryce Canyon og ankommer omkring kl. 19. Vi ville gerne have brugt mere tid i Zion – men valget falder på solnedgang i Bryce.

Vi tjekker hurtigt ind på Ruby’s Inn, skynder os ind med bagagen og så hen og få en hurtig aftensmad. Bagefter kører vi ind i nationalparken og hen til et sted som hedder ”Sunset Spot”. Der er kun 10 minutters kørsel fra hotellet. Vi går hen til kanten og kigger ned på de underligste klipper vi har set. De ser ud som om det er en masse klippeblokke, som er stablet oven på hinanden. Igen et imponerende og meget anderledes syn. Solen er ved at gå ned og vi skynder os at tage lidt billeder og går lidt rundt og ser på landskabet. Det bliver hurtigt mørkt og efter et kort besøg i den lokale souvenirbutik tager vi tilbage til hotellet, hvor vi klatvasker, tager backup af billeder, skriver dagbog og ser Karate Kid i fjernsynet. Nu skal der lige skrive lidt mail til dem derhjemme i Danmark.

Dagen i dag har været uforlignelig.

.. Lake Powell, Antelope Canyon og en bisonburger ..

Allerede lidt før klokken 6 står vi op og tager hen til et sted, der hedder ”Sunrise Spot” for at se solopgangen over Bryce Canyon. Det er super flot og vi tager som sædvanligt en masse billeder. Vi kører videre til ”Sunset Spot” selvom det jo er solopgangen vi nyder og også her er der fantastisk. Et par egern leger og vi kigger på. Vi kører lidt videre og kommer til ”Bryce Point” og ser os mætte af solopgang. Tilbage på hotellet spiser vi morgenmad, og så pakker vi bilen. Vi kører ca. 25 miles af samme vej tilbage som vi kom dagen før og derefter videre mod Page, som ligger i Arizona – vores 4. stat. Vi stopper ved en butik som hedder Thunderbird, og her køber Jonas og Pia lidt indianersouvenir, og Allan skal have kaffe.

Turen til Page tager ca. 3 timer og en del af turen bliver lidt triviel – vi er jo også godt vant. Vi har efterhånden set så megen fantastisk natur og sceneri, at vi er fyldte. Men da vi ankommer til Page imponeres vi alligevel. Lake Powell – som ligger i forbindelse med byen – er meget stor og usædvanlig blå. Vi ser den ene store bil efter den anden med forrygende både på enorme trailere. I forbindelse med søen er der bygget en meget stor dæmning, der forsyner over en million husstande med elektricitet. Dæmningen ligger hvor Grand Canyon og Colorado River starter. Over kløften er bygget en bro, som vi skal køre over for at komme til byen Page. Broen er over 200 meter over bunden af kløften!

I Page spiser vi frokost på Taco Bell og handler lidt i Walmart. Jonas og Jeppe køber hatte og T-shirts og Allan køber en harddisk til backup af alle billeder og film. Så tjekker vi ind på hotellet og slapper af en halv times tid, inden vi kører til Antelope Canyon, som ligger ca. 15 minutter uden for byen. Vi vælger Lower Antelope Canyon, fordi den er mindre overfyldt. DET ER MEGET VARMT.

Vi betaler for en guidet tur ned i kløften og gruppen på ca. 10 mennesker følger efter Navajo-indianeren Jason. Vi skal gå i det meget varme sand et lille stykke, inden vi kravler ned af nogle stejle trapper til bunden af kløften ca. 10 meter nede. Her er temperaturen en anelse mildere. Klipperne er fantastiske at se på og vi smyger os af tætte åbninger og sprækker. Her er umådeligt flot, og klipperne er næsten levende. Her tager vi billeder i massevis. I en lidt større åbning finder Jason en fløjte frem og spiller en indianermelodi. Det er meget stemningsfuldt. Jason spørger af og til ”Are you bored ?” Når vi forsikrer ham om det modsatte, siger han ”I am, I need a beer”. Oppe igen tager vi bilen tilbage til hotellet og nyder en times tid i poolen.

Om aftenen kører vi ind mod centrum af Page og finder en restaurant, som hedder Butterfield. Vi sidder udenfor med udsigt over dæmningen og landskabet nord for. Der flakser flagremus rundt i mørket. Mon ikke vi kan se helt til Utah? Her spiser vi alle en bisonburger og vi forkæler os selv med en lille dessert af is og cheesecake. Trætte efter endnu en overvældende dag.

Dagen i dag har været prægtig.

.. Colorado River, Kalkun gribbe og Grand Canyon ..

I dag skal vi meget tidligt op. Klokken er kvart i seks, da vækkeuret ringer. Vi skynder os at pakke bilen, spise morgenmad og tjekke ud. Så kører vi ind i byen, hvor vi skal møde hos Colorado River Discovery kl 7. Vi skal ud og sejle på Coloradofloden. Efter en kort instruktion bliver vi kørt i bus mod Lake Powell Dam og ned i en tunnel til bunden af kløften. Iført en hjelm går vi lige under broen hen til nogle gummibåde. Hjelmene skyldes, at mennesker på broen smider mønter ned og ønsker. Ingen af os bliver dog ramt 🙂

I båden fortæller skipperen Robert om turen vi skal på, og så sejler vi. Det er en meget afslappende og dejlig tur, hvor vi ser de vildeste klippesider. Løbende fortæller skipperen om, hvad vi ser og vi nyder hvert sekund af turen. Af og til sættes motoren i gang for derefter at blive slukket, når vi driver ned af floden. Et stykke nede holder vi pause ved en lille sandstrand. Her er der mulighed for at bade, men vandet er kun 6 grader varmt/koldt og det er meget koldt! De tre af os stikker kun fødderne i det iskolde vand, men Jonas er hurtigt helt under. Flere gange endda! Vi sejler lidt videre og kommer til Horseshoe Bend, hvor floden snor sig 180 grader. Her vender vi båder og sejler i god fart tilbage. Turen retur er dejlig og på grund af farten, får vi lidt frisk luft i den meget varme kløft. En helt enestående tur på floden er ovre.

Tilbage i den varme bil kører vi nu mod Grand Canyon. Det er en tur på omkring 3 timer. Midtvejs på turen standser vi ved en indianerbutik. Alle varerne er meget dyre og flere af de mere eller mindre flotte indianerting er lavet i Kina. Jonas køber en hajtand, og vi skynder os videre. Da vi nærmer os Grand Canyon nationalpark er der flere steder med udsigtspunkter. Det første hedder Dessert View, og her ser vi Grand Canyon for første gang. Det er jo helt vildt. Kløften er enorm! Flere udsigtspunkter med mere og mere fantastiske kig over området følger og vi tager bunker af billeder. Vi ser også 5 – 6 kalkun gribbe (turkey vultures).

Vi finder vores hotel og tjekker ind. Værelset er fint og ligner mange af de andre, vi nu har boet på. Der er rent og pænt og denne gang er morgenmaden inkluderet. Det glæder vi os allerede til. Vi slapper af en times tid og finde en Wendy’s, hvor vi spiser. Tilbage på hotellet laver vi vores opgørelse over udgifter og tager backup af billeder og film. Vi har nu tager næsten 5000 billeder og filmklip! Dagbogen bliver ført ajour, og vi ser lidt TV, inden vi slukker lyset og sover.

Dagen i dag har været fantastisk.