14. juli – Grand Canyon

.. Hiking i Grand Canyon,  biograftur og middag hos Big E ..

Hiking i Grand Canyon 1I dag sover vi uden vækkeur, og det er vist tiltrængt. Vi går ned og spiser morgenmad i en meget fyldt spisesal, men der er da plads til os. Bacon er på menuen og det samme gælder pandekager fra en maskine. Tryk på en knap og på et minut kommer der 2 friskbagte pandekager ud som på et samlebånd. Smagen er nu fin nok. Nå, vi må jo videre i dagens tekst. Vi tager en gratis shuttlebus til kanten af Grand Canyon. Herfra tager vi en anden bus lidt vestpå langs kanten og står af ved de smukkeste Grand Canyon 1udsigtspunkter. Grand Canyon er et hul i jorden, men hvilket hul. Der er op til 1 km til bunden! Flere steder kan vi se Colorado River sno sig. Vi tager shuttlebussen videre til Bright Angels Trail som er en sti, der går helt til bunden af kløften. Der kan vi ikke gå ned. Det er kun for de meget garvede hikere og det anbefales at overnatte inden opturen. Vi går ned i ca. en halv time og går så op igen. Flere steder er afgrunden lige under os og nogle steder er der trods alt lidt buske og træer. Hiking i Grand Canyon 2Vi skal i hvert fald holde tungen lige i munden på stien. På vejen tager vi billeder af sceneriet, men de kan slet ikke vise den utrolige natur vi går rundt i. Oppe igen tager vi bussen lidt videre og ser endnu mere af kløften. Det er et meget usædvanligt og helt fantastisk syn. (Også her løber der egern rundt)

Egern i Grand CanyonOm eftermiddagen er vi tilbage på hotellet og spiser en hjemmelavet sandwich som en sen frokost. Derefter går Pia og drengene i poolen og Allan slapper af på værelset.

Sidst på eftermiddagen går vi i biografen. I Tusayan (det hedder den lille by vi bor i) er der en Imax biograf, der viser en halvtimes film om Grand Canyon. Den er flot lavet og viser nogle vilde billeder af området. Bagefter kigger vi lidt i souvenirbutikken og Allan køber en T-shirt.

Big ELidt i syv mødes vi med Pias tidligere kollega og nuværende bogklub-makker Annette og hendes mand Erik, der også er på tur i Amerika. Vi går hen til Big E’s Steak House og bestiller en bøf. Det er et meget amerikansk sted – med optræden på scenen. En mindre talentfuld tryllekunstner optræder med jævne mellemrum, og når han holder pause, vises der film på en storskærm af enten området eller gamle cowboyfilm. Det er noget generende og forstyrrende, når vi hellere vil snakke. Nå, trods den irriterende underholdning har vi en hyggelig aften, hvor vi udveksler oplevelser og ideer og fif.

Da vi sidst på aftenen igen sidder på værelset hygger drengene sig med deres iPads, Pia opdaterer regnskabsbogen og Allan skriver dagbog. Udenfor er der et voldsomt tordenvejr som et par gange får TV’et til at miste signalet. Vi slukker lyset og kigger lidt på lynene. Det driver heldigvis hurtigt over, og vi går i seng efter endnu en begivenhedsrig dag.

Dagen i dag har været overvældende.

15. juli – Grand Canyon/Lake Havasu

.. Route 66, bilproblemer og et herretoilet med halvnøgne damer ..

I dag sov vi længe – i hvert fald på denne tur – til kl. 8. Vi får hurtigt pakket vores bagage og går ned og spiser morgenmad. Vi giver os god tid og nyder det. Så tjekker vi ud og kører sydpå mod byen Williams, som ligger på legendariske Route 66. I byen er hovedgaden Route 66(route 66) delt i en øst og en vestgående retning med bygninger imellem gaderne. Vi kører en tur op og ned af begge og gør et stop i en af de mange souvenirbutikker. Her køber vi lidt Coca Cola ting og Jonas finder en lækker T-shirt. Det er en sjov og spændende butik. Vi fortsætter vestpå af Interstate 40 og drejer fra af route 66 i byen Saligman. Også her er der en masse sjove butikker og vi gør stop ved Delgadillo’s Snow Cap, som nok er den mærkeligste café, vi er stødt på. Her er en masse underlige og farverige ting rundt om huset og et mylder af mærkelige skilte. Butikken er særligt kendt for sine soft ice, og dem prøver vi. De kan dog ikke måle sig med en god dansk af samme slags 🙂

Route 66 2Da vi kører fra caféen lyser en advarselslampe op i instrumentbrættet på bilen. Et af dækkene har mistet lufttryk! Vi kører ind på en tank for at finde en dæktryksmåler, men det har de ikke. Vi fortsætter til den næste tank og de har heller ikke en. Men de anbefaler så værkstedet ved siden af. Dog er ejeren ikke tilstede før om en halv time – han er til frokost. Vi kigger os så om i souvenirdelen af tanken og finder endnu mere Coca Cola halløj. Denne gang et salt og peber sæt og en colaflaske til juletræet!

Da værkstedsejeren kommer tilbage fra frokost, tjekker han vores dæktryk og sørger for, at de er korrekte. Servicen er gratis, og vi takker naturligvis. Efter ca. 15 minutter stopper advarselslampen med at lyse, og vi kan ånde lettet op og fortsætte på vores tur ad route 66.

Route 66 4Lidt før byen Hackberry stopper vi ved endnu en mærkelig butik. Her flyder med gamle biler, dæk, hjul og andet skrammel. Butikken er stoppet med gamle ting og sager og her lugter fælt af kat! Vi køber derfor ikke noget, men benytter dog deres toilet. Det er i øvrigt fyldt med billeder af halvnøgne damer – herretoilettet i hvert fald.

Nå, vi kører videre og spiser frokost i byen Kingman, inden vi igen kører på Interstate 40 mod Lake Havasu. Her ankommer vi omkring kl. 17 og bliver indlogeret på et Route 66 3udmærket værelse i samme standard som de fleste øvrige vi har boet på. Temperaturen er på omkring 42 grader (som i Death Valley), men den er dog udholdelig. Måske har vi vænnet os lidt til varmen? På værelset pakker vi ud og slapper af en times tid og kører derefter i Walmart. Her køber drengene shorts og badebukser, og Jeppe finder også en kasket og et spil til sin PS3. Vi handler lidt frugt og en sandwich til hver, som vi spiser på hotelværelset. Drengene når lige en hurtig tur i poolen, mens Allan tager backup af billederne og skriver dagbog. Sidst på aftenen hygger vi med frugt, kage og TV inden vi går i seng. I morgen fortsætter turen til San Diego.

Dagen i dag har været legendarisk.
Dag 9 - 242 miles - 389 km

16. juli – Lake Havasu/San Diego

.. London Bridge, den mexicanske grænse og en tropeø ..

London BridgeEfter en solid morgenmad og en pakket bil går turen mod San Diego. Det er en lang tur på omkring 6 timer, og vejret er meget varmt. Kl. halv ni er temperaturen allerede på 39 grader. Heldigvis har bilen en velfungerende aircondition. Inden vi forlader Lake Havasu skal vi naturligvis lige omkring London Bridge, som nu ligger midt i byen. Broen er den ægte vare, der er importeret sten for sten og genopbygget midt i Lake Havasu. Først derefter er floden under broen gravet ud.

Vi forlader byen og kører i timer derudaf. Vi ser de mest fantastiske marker, der alle er kunstvandede af via store kanaler. Der er imponerende med så grønne marker i så tørt et område. Ved en del af markerne er der tusinde af små gule sommerfugle.

Grænsen til MexicoDa vi nærmer os grænsen til Mexico kører vi fra motorvejen for at tanke. Vi kører lidt forkert og kommer derfor helt tæt på grænsen. Der er rejst et højt og meget solid metalhegn langs hele grænsen. På en gang er det skræmmende og ret imponerende. Det må have kostet umådelige ressourcer at rejse sådan et hegn.

Vi fortsætter og nærmer os nu San Diego. Motorvejen bliver nu op til 7-sporet og trafikken er rimelig på vej ind i byen. Den anden vej er der dog lange køer. Godt, at vi skal ind 🙂

Paradise Point 2Da vi ankommer til vores hotel ser vi, at det ligger på en ø midt i Mission Bay. Det er næsten som en lille tropeø med palmer overalt. Vi tjekker ind og bliver vist til vores værelse af Benjamin, som kører foran i en golfvogn. Han hjælpe os med bagagen og viser os bagefter, hvor bilen kan parkeres. Det koster naturligvis lidt drikkepenge. Værelset er pænt stort og lyst. Byggestilen skal klart give fornemmelse af sydhavsø om end det hele er lidt slidt. Drengene er svært tilfredse 🙂

Paradise Point 1Efter udpakningen går vi en tur til den store af de 5 swimmingpools. Pia og drengene bader en times tid og Allan slapper af i en liggestol. Bagefter går vi hen til Barefoot Bar & Grill, hvor vi spiser aftensmad. Efter en god middag går vi en tur rundt i området og bagefter hjem på værelset for at slappe lidt af med TV og iPads. Endnu en super god dag er slut og en ny venter i morgen.
Paradise Point 3Dagen i dag har været fortræffelig.
Dag 10 - 316 miles - 509 km

17. juli – San Diego

.. San Diego, Stillehavet og en kæmpe is ..

Efter en god nats søvn går vi på Barefoot Griil og spiser morgenmad. Drengene spiser pandekager, Pia en omelet og Allan får French Toast. Så kører vi en tur ind til downtown San Diego og kigger lidt. Vi kører til området som kaldes Seaport Village. San Diego DowntownHer er bygget en del små huse i spansk stil og alle er indrettet med butikker eller caféer. Her er rigtigt hyggeligt selvom det er lidt turistpræget. Jonas køber en sweatshirt og vi slutter besøget af med en hurtig frokost i en af de små caféer. Så kører vi lidt længere op i byen til området Gaslamp Quarter. Vi parkerer i et parkeringshus og går en tur i gaderne. Dette sted er præget af en masse restauranter og natklubber og er sikkert mere interessant om aftenen.

Mission BeachEfter vores besøg i den varme by kører vi hjem og skifter til badetøj, og så går tuen til Mission Beach. Parkering er ikke så nemt, så vi må holde et stykke fra stranden. Vi når dog Stillehavet på 10 minutter og finder et godt sted på den meget fyldte sandstrand. Så skal der bades, og Jonas er som sædvanligt hurtigt under i det lidt kolde Stillehav. Jeppe følger dog hurtigt efter, og Pia og Allan er også ude i de høje bølger. Drengene især nyder vandet og stranden, og det er en hyggelig eftermiddag. Hen på aftenen kører vi tilbage til hoteller, hvor vi bader og skifter tøj.

Mission Beach SunsetVi kører tilbage til stranden, og inden vi finder et sted at spise, kigger vi på solnedgangen over Stillehavet. Vores valg af restaurant er en lettere snusket græsk grillbar, der serverer pizza og gyros. Maden er spiselig.

Så skal vi i tivoli. Vi går ind i Belmont Park og kigger på forlystelserne. Pia og Jeppe tager en tur i den store rutsjebane, Great Dipper. Vi kigger lidt mere og Jonas og Pia tager så en tur i rutsjebanen. Vi slutter af med en is. Drengene får hver en Monster Cone og Pia og Allan deler en Monster Bowl. Isene er San Diego by Nightkæmpestore og til rimelige priser. Tre kolossale is koster $18. Nu er vi trætter og kører hjem på værelset og går i seng.

Dagen i dag har været afslappende.

18. juli – San Diego

.. Pirater, dinosaurer og afslapning ved poolen ..

Igen spiser vi morgenmad på Barefoot Grill & Bar. Jonas vælger igen pandekagerne, Jeppe spiser French Toast, Pia en Breakfast Burittos og Allan får spejlæg med bacon, brasede kartofler og toast. Alle bliver godt mætte.

Balboa ParkVi kører nu en tur ind til Balboa Park og besøger Natural History Museum som har en udstilling om pirater. Prisen for at komme ind er uhørt. Vi må af med $93! Udstillingen er fin og spændende, og vi kigger også på den faste udstilling med dinosaurer og dyr fra lokalområdet. Alt i alt et fint museum, men entréprisen er dog alt for høj.
DinosaurusVi kører hjem til hotellet og skifter til badetøjet og fortætter så til Mission Beach for at bade. Vejret er desværre ikke så godt som dagen før, og badeturen bliver lidt kortere. Vi Barefoot Dinnerkører så hjem til hotellet og gå i stedet i swimmingpoolen. Her er mere læ og vandet er opvarmet. Vi hygger ved poolområdet et stykke tid og går så hjem og skifter tøj. Nu er vi sultne og går igen på Barefoot og spiser en god aftensmad.

Om aftenen går vi en tur i området og slutter af med en is på værelset. Nu vil vi se TV og slappe af. I morgen skal vi pakke og fortsætte til Los Angeles. Drengene er enige om, at dette har Paradice Point by Nightværet det bedste hotel, vi endnu har boet på – ikke bare i USA, men i hele taget.

Dagen i dag har været førsteklasses.

19. juli – San Diego/Los Angeles

.. En snæver parkering, Hollywood Boulevard og familiehygge ..

På vej mod LAEndnu en morgenmad på Barefoot Bar & Grill inden vi pakker vores bagage og bilen og kører nordpå mod Los Angeles. San Diego og Paradise Point Resort har været godt, flot og afslappende og tre dejlige dage med varme, strand og vand. Nu kører vi af motorvejen mod Los Angeles med over 18 millioner indbyggere.

Turen går fint, og vi kommer snart til udkanten af LA og kan mærke trafikken bliver mere intens, men dog nem at overkomme. Det går glidende, og vi ankommer til vores sidste hotel – Quality Inn – som ligger lige mellem Hollywood Boulevard og Sunset Boulevard. Begge gader kan nås på 5 minutter. Bilen placeres i den meget snævre garage under hotellet. Vi bakker ind på en plads og mellem taget på bilen og loftet i garage er der under 1 cm. Jeg kan ikke få min hånd ind mellem bilen og loftet. Værelset er lille og mørkt, men det er rent, og vi kan være der med al vores bagage. Til vores overraskelse er morgenmaden inkluderet.

Chinese TheaterKort efter vi er indlogeret, går vi en tur op på Hollywood Boulevard og kigger på Walk of Fame, som alle stjernerne i gaden kaldes. Vi ser mange kendte navne som Michael Jackson, Johnny Depp, Nicholas Cage, Meryl Streep og Sophia Loren. Det er sjovt at gå med hovedet nedad og se alle navnene. Heldigvis kigger vi op en gang imellem og ser Graumans Chinese Clint EastwoodTheater på den anden side. Der går vi over og kigger på hånd- og fodaftryk i cementen. Her er så mange mennesker, at vi står som sild i en tønde, men spændende er det. Også her er der en masse kendte navne og vi ser store navne som Arnold Swartzenegger og Clint Eastwood. Vi kæmper os igennem mylderet og ind på en restaurant, Bruce Willishvor vi får lidt frokost. Ventetiden er meget lang – både på bestilling, maden og betaling – så vi bliver lidt fedtede med drikkepengene.

Lidt souvenir bliver også købt i en 10-dollar butik som har udsalg. Alt er til 5 dollars. Vi køber et lille klaptræ, Hollywoodskiltet i træ, en nakkepude til flyveturen hjem og en Oscar statuette i ”Best neighbour” kategorien til vores nabo Aase (som passer vores hus og kat mens vi er væk).

Tiden går, og vi må nu hjemad. Vi skal mødes med Allans niece og hendes familie, som også er på Amerikatur. Vi overdrager vores køletaske og vores årskort til nationalparkerne til dem. Kortet gælder nemlig til to familier. Så går vi sammen ud og spiser på en brasiliansk restaurant, der hedder Bossa Nova. Det er en super hyggelig aften med god mad og en masse snak om gode steder at besøge og hvad der er billigt og andre relevant rejsetips. Og de er meget rundhåndede med cola refills 😉

Så blev det enden på endnu er skøn dag med et hav af oplevelser. I morgen skal vi tidligt op. Vi skal nemlig i Universal Studios.

Dagen i dag har været fremragende.
Dag 11 - 123 miles - 198 km

20. juli – Los Angeles

..  Vilde forlystelser, imponerende shows og en lejetøjsbil til far ..

Ja, tidligt op igen. Vi går ned og får lidt morgenmad i en lidt overfyldt spisestue, men maden er fin og vi kan sagtens være der. Og så afsted!

Universal Studios 1Vi kommer hurtigt til Universal Studios Hollywood og parkerer i Jurassic Parking. Det koster i øvrigt $16. Billetterne har vi købt hjemmefra og printer ud, så vi kommer hurtigt ind. Vi får vores lilla ”halsbånd”, der betyder, at vi har ”Front of Line”. Vi kan altså komme foran i alle køerne! Det er dyrt, men det skal vise sig at være alle pengene værd.

Vi starter ud med Studio Tour. Der er en tur i et lille tog, som fører os igennem en masse områder, hvor mange film og TV-serier er optaget. Det er spændende, og turen bliver krydret med effekter med vand, ild og jordskælv. Vi ser også King Kong i kamp med en dinosaur og Jaws kigger lige forbi. En spændende og sjov tur på en lille time.

Universal Studios 5Så skal vi prøve de forskellige andre attraktioner. Vi prøver alt og ser alt. Vores adgangskort betyder, at vi kan gå lige ind til det hele uden ventetid. Selvom ventetiden på The Simpsons Ride er på over en time (på et tidspunkt er den på 90 minutter) er vi inde på under 10 minutter.

The Simpsons Ride er en tur i en simulator, der giver os en vild rystetur. Illusioner er sjov og vi føler virkelig, at vi kører i en vild rutsjebane. Despicable Me, Transformer og Shrek prøver vi også og alle er sjove. Vi ser alle shows som Animal Actors, hvor dyr er trænet til brug i film. Det er ikke bare hunde, men også katte, fugle (sågar høns), rotter, marsvin og en gris. Det er sjovt og imponerende.

Universal Studios 2Waterworld er et show baseret på filmen med Kevin Costner. Der er et vildt stuntshow med vand og ild og vildt meget action. Det er fantastisk flot lavet og særdeles imponerende, da en vandflyver ”bliver skudt ned” og pludselig lander midt i det hele. Vi er nødt til at se showet to gange!
Universal Studios 4Universal Studios 3Vi ser også hvordan special effect laves i et show med masser af humor, og vi ser et 20 minutters show med Blues Brothers. Flere af de bedste numre fra filmen er med og skuespillerne, som spiller Jake og Elwood kan danse på den helt rigtige måde. Alle publikummer danser og synger med.

Vi slutter dagen af med en tur i Jurassic Park, hvor du med garanti bliver meget våd. Vi vælger at være tøsedrenge og køber to regnslag og tager turen på skift.

Et par ekstra ture i Revenge of the Mummy bliver det også til. Det er en rigtig rollercoster med en enorm acceleration og nogle meget vilde sving og bakker. Når turen er slut skal vi jo lige køre baglæns i samme fart. Det er vildt og meget sjovt. Helt klart Jeppes favorit.

Til sidst køber vi souvenirs. Pia køber en nøglering med Svampebob og Allan køber en T-shirt og en modelbil af tidsmaskinen fra Tilbage til fremtiden. Vi finder også to batman-figurer til fætter Mikkel.

Aftensmaden bliver spist kl. 23 og så er det hjem i seng. Vi er meget trætte, men det har været en super god dag – ikke mindst på grund af vores Front of Line kort.

Dagen i dag har været eventyrlig.

21. juli – Los Angeles

.. En kuffert, et skilt og en usædvanlig strand ..

Efter morgenmaden går vi ned til en butik, der hedder Ross – Dress for Less. Her køber vi en ekstra kuffert. En Samsonite til 350 kroner. Det er desværre nødvendigt på grund af de ekstra indkøb, som vi har gjort.

Hollywood SignSå skal vi på skiltejagt. Vi kører til et område, der hedder Lake Hollywood Park, hvor vi er rigtigt tæt på Hollywood-skiltet. Vi kan ikke komme helt op til det, men her er vi rimelig tæt på. Vi tager de obligatorisk billeder og nyder også udsigter over Los Angeles bagved os. Så kører vi videre nedad Sunset Boulevard hen mod den dyre ende. Det er her alle de meget eksklusive mærke butikker findes. Vi nøjes med et kig fra bilen. Vi kører også igennem Beverly Hills og ned af Rodeo Drive. Det er interessant at se den del af byen også.

CarneysFrokosten spiser vi i en togvogn, som står ved Sunset. Sådan lidt diner-agtig. Jeppe og Allan prøver en amerikansk hotdog, som er ganske god.

Hen på eftermiddag kører vi til Venice Beach. Her er en helt anderledes verden. Der er den ene butik efter den anden, der sælger varer af tvivlsom kvalitet. Butikkerne er indrettet i garager i en lang række. Det er sjovt at se og der er mange spændende ting. Venice Beach 3Muskelfyrene træner i et udendørs træningscenter og mærligt udseende personer optræder med forskellige kunster. F.eks. en fyr på rulleskøjter med turban og guitar.

Særligt et nummer fanger vores interesse. En flok unge mænd (sorte og mexicanere) laver et 50 minutters show med dans og akrobatik.
De Venice Beach 2inddrager tilskuere og laver en masse sjov. Smart nok samler de penge ind lige inden slutnummeret, hvor en 16-årig dreng akrobatisk springer hen over 5 mennesker uden brug af sine hænder. Det er meget imponerende, og vi vælger også at give 20 dollars til gruppen. Det er bestemt alle pengene værd. Så kigger vi på de dygtige skatere, der kan lave de vildeste tricks, og så er det badetid.

Venice Beach 1Jonas og Jeppe får lige en time i bølgerne, og de nyder de høje bølger, der kaster dem rundt.

Så kører vi til Santa Monica, hvor vi går ind på en lidt finere restaurant og får noget god mad. Nu må vi hjem og pakke inden hjemrejsen i morgen. Vi er meget trætte, da vi endelig kommer i seng 🙂

Dagen i dag har været ypperlig.
Venice Beach 4

22. juli – Los Angeles

.. pakker for sidst gang og bryder et løfte..

I dag skal vi hjem. Vi pakker alle vores kufferter for sidste gang og spiser den sidste morgenmad i USA. Vi tjekker ud for sidste gang og pakker bilen. Vi kører i god tid mod lufthavnen da vi ikke er bekendt med trafiksituationen i LA. Turen går nu uden problemer og vi finder frem til Hertz, hvor bilen skal afleveres.

Hos Hertz går det nemt. En flink mand tager i mod bilen og vi får en kvittering. Det er her vi kan se, at vi har kørt 4352 km! Vi finder bussen, der gratis kører os til lufthavnen.

Så får vi tjekket kufferterne ind og kommer igennem sikkerhedstjek for sidste gang og så skal vi bare vente på, at flyve hjem. Vi vælger at spise lidt frokost inden vi går ombord på flyet. Hjemmefra havde vi lovet os selv, at vi ikke ville spise på McDonalds eller Burger King – det kender vi jo. Men det løfte må vi nu bryde. Der er nemlig ikke andre muligheder end en Burger King. Og som forventet smager det fuldstændigt som i Danmark.

Ombord på flyet og så er der en lang tur hjem. Turen føles nok særlig lang da vi skal hjem. Vi mellemlander i Toronto som på vejen ud og ankommer trætte til København næste morgen kl. 10.25.

Dagen idag har været lang.

23. juli – København

.. hotdog, togtur og hjem kærer hjem..

Så er vi ankommet til København. Alle vores kufferter er kommet mp1020552ed hjem og vi er hurtigt igennem tolden. Vi snupper lige en hotdog (en god dansk en) og går over til toget. Vi har bestilt pladsbillet så vi er sikre på at vi kan sidde ned på vejen hjem.

Turen er lang, for vi er trætte. Men vi er også glade efter en forrygende ferie i USA.

Hjemme er alt som det skal være. Vores nabo har passet godt på vores hus og vores kat er blevet forkælet.

Vi pakker ud og dejser om i vores egne senge. Mætte af en masse fantastiske oplevelser og alligevel glade for at være hjemme igen.

Dagen i dag har været præget af hjemveg.