.. en lang, men spændende rejse ..

29. juni

Alle kufferter er pakket og lukkes. Den største lånekuffert er gået i stykker! Låsen virker ikke. Så vi når at pakke om. Vi har 4 kufferter i meget varierede størrelser fra meget stor og uhåndterlig til en lille kabinekuffert. 2 rygsække med håndbagage er også klar.
Taxaen kommer 20 minutter over 14 og lidt efter sidder vi klar på stationen.

Togturen til København gå som planlagt. Den er lidt lang og kedelige og Jeppes evne til at tilpasse sig omgivelserne gør, at han sover halvdelen af turen. Så føles det jo også meget hurtigere.

Efter indlogering på Danhostel går vi ind på Strøget og ned i Skinnergade hvor vi spiser aftensmad på Samos. Græsk buffet for 79,- pr. person. Billigt og nok også kvalitet derefter, men alle bliver mætte 🙂 Sovende mand på restauranten gør oplevelsen lidt aparte 😉

Så er det hjem på hotellet og få sovet så vi er klar til den lange flyvetur dagen efter.

Pia og Allan sover ikke meget den nat. Det er sikkert en blanding af spænding og meget hårde madrasser.

30. juni

Kl. 6 står Pia og Allan op. Drengene sover lidt længere. Da vi har pakket vores ting, går vi ned og spiser morgenmad. Morgenmaden på Danhostel er fin, og alle er mætte, da vi tjekker ud og går ud til den bestilte taxa. Så går turen til Kastrup lufthavn.

Efter nogen ventetid kan vi indlevere vores kufferter og gå gennem sikkerhedscheck. Det går uden nogle problemer. Efter endnu mere ventetid og en lille bid frokost kommer vi ombord i vores Airbus 777 til Toronto. Vi sidder fint lige bagved vingen og med fin udsigt på landskabet under os. Turen er lang – meget lang. Men den forsødes dog af lidt forskellige måltider (kylling og kartoffelmos med sure grøntsager og senere en kyllingewrap) og underholdning på de indbyggede skærme. Pia og Allan ser ”Last Vegas”. Jonas ser ”Harry Potter” og ”Narnia”, og Jeppe ser ”Thor”, ”Robocop” og ”Lego Movie”.

Flot udsigt fra luften. Først Danmark – som et land kort. Så det sydlige spids af Norge. Over Island er der skyer, men der er sol over Grønland, så vi kan se isbjerge sejle af sted langs kysten – som små hvide prikker ganske vist, men de er der. Siden udsigt til Canada.

Efter landingen er det igennem adskillige køer og sikkerhedscheck. Der går uden problemer, men ventetiden er meget lang. Vi får lidt at spise og finder gaten til vores næste fly til Los Angeles. Vi synes at tolderen er lidt tilbagelænet og har god tid, men vi opfører os selvfølgelig eksemplarisk. De tre ældste skal aflevere fingeraftryk og øjen-scan. Her venter vi så igen i nogle timer og underholder os med at læse bøger, spille på iPads og skrive dagbog. Vi er meget trætte, og det tærer lidt på vores humør. Vi er ikke sure, men lidt pirrelige og lunten er nok lidt kort.

Den sidste flyvetur på 5 timer går også fint. Flyet er noget mindre, men pladsen er ok, og Pia, Jonas og Jeppe får også sovet en lille smule.

Efter landing kan vi gå direkte til bagageudleveringen og hente vores 4 kufferter. Der er ingen toldere eller sikkerhedscheck denne gang. Vi har jo rejst indenrigs 🙂

Uden for lufthavnen venter vi under det lilla skilt med ”Rental Car Shuttle”, og kort tid efter kommer bussen, der kører til Hertz. Chuck – chaufføren – hjælper passagererne ind med deres bagage og vi kører ca. 10 minutter. Hos Hertz går det nogenlunde gelinde, og da vores biltype alle er udlejede, får vi (efter at salgsassistenten ”frivillig” har forsøgt at få os til at opgradere) en Dodge Grand Caravan. Det er en rød syvpersoners van-lignende bil med aircondition, automatgear, elektrisk justerbare forsæder og bagdøre og bagagerum, der lukker ved tryk på en knap. Blæret!

Indlogering på vores 1. hotel går fint, og snart er vi i seng. Jeppe sover som en sten, Jonas får nogen søvn, men Pia og Allan sover ikke meget… Jetlag!

Dagen i dag har været mageløs!

 .. Highway 1, søelefanter og Johnny Rockets ..

Vi står op kl. 6, går i bad og arrangerer vores bagage i kufferterne. Så er det ned til morgenmaden. Alt er selvbetjening. Forskellige slags brød kan ristes i toastere, og Jeppe og Jonas finder hurtigt ud af, hvordan den automatiske pandekagemaskine virker. Kaffen er lidt tynd – som amerikansk kaffe jo er – men den frisker. Vi forsyner os med æbler og bananer i mængder, der er lidt pinligt. Tasken er i hvert fald tung, da vi går op på værelset for at hente vores bagage.Vi tjekker ud og pakker bilen. Nu skal vi nordpå.

Vi kører ud af Los Angeles på 7-sporede motorveje og kommer snart ud af byen. Første stop er Santa Barbara. En charmerende ”mindre” by i lav, spansk byggestil helt ud til havet. Vi finder en p-plads og går mod havet for at finde frokost. På vejen derned optager både Allan og Pia et Amtreck tog rulle ind på perronen – der er intet som back-up!! Først view af det fantastiske Stillehav, Jonas skal selvfølgelig have tæerne i. Vi får fish and chips på en pier ud i havet. Frække måger cirkler omkring os. En haj-Zoltar snakker med.

Vi har sat GPS’en på Monterey og valgt den korteste rute. Det viser sig at være en rute, der sender os ind i landet og ikke langs kysten, som vi troede. Bjergkørsel for første gang. Pia er lidt nervøs for bilens formåen, automatgearet siger ikke som en Toyota med manuel – men det er helt ubegrundet. I en mindre by holder vi pause på en tankstation og køber en is og et kort over Californien. Vi stoler ikke helt på elektronikken.

Vi kommer nu tilbage til Highway 1 og kører igen nordpå. Sceneriet er fantastisk. Vi stopper et par gange for at tage billeder, og Jonas skal naturligvis igen have fødderne i Stillehavet. Det er koldt!

Vi gør også et stop et par kilometer nord for Hearst Castle og kigger på søelefanter. De ligger og soler sig på stranden og gør sig til for alle fotograferne. De lugter ikke særligt godt 🙂 Vi ser også egern.
På grund af de mange kilometer fra LA til Monterey er vi nødt til at køre videre. Vi er jo noget trætte fra gårsdagens lange tur og vil helst ikke ankomme til hotellet alt for sent.

Turen fra Hearst Castle til Monterey er meget snoet, og vi kører op i bjergene og ned igen. Og op og ned igen. Der er anstrengende, men udsigten er perfekt med mange ”vista views”, som udsigtspunkter kaldes her. Allan kører utrætteligt videre – uden hjælp af sin kone, som ikke synes, at det er nu – på snoede bjergvejen – at hun skal have sin debut med automatgear (Pia har skrevet her!).

Vi ankommer til hotellet omkring kl. 20 og får hurtigt vores ting ind på værelset. Comfort Inn er ok, men der er ingen yderligere faciliteter. Der er en pool, men bestemt ikke en, som vi har lyst til at bade i. Værelset er mørkt og lille, men det er rent, og det er jo det vigtigste. Så er det ned i byen og få noget aftensmad. Vi havner på ”Johnny Rockets”, hvor vi får en burger med ”American Fries” og en ”diet Coke”. Det er ikke gourmetmad, men vi bliver mætte.

Så er det hjem til hotellet og få sovet, men vi skal jo lige huske at sætte alle kameraer, telefoner og iPads til opladning. På natbordet flyder det med forlængerledninger og ladere.

Dagen i dag har været forrygende!

.. Pukkelhvaler, baconchokolade og Redwoods ..

Jeppe er allerede omstillet til Californien-tid, men vi tre andre er langtfra. Det bliver igen begrænset med søvn og klokken 5 er Pia, Allan og Jonas vågne. Så kan man jo ligeså godt opdatere dagbogen 🙂

Billeder og film fra kameraerne bliver lagt over på computeren, og hukommelseskortene bliver tømt, så de er klar til en ny dag.

Lige inden vi går over til morgenmaden, tager vi alle en pille mod søsyge – vi skal jo på hvalsafari om 3 timer.

Morgenmaden er igen automatmad, men kvaliteten er fin og bestemt spiselig. Kaffen er bedre her, og den spansk-udseende dame, der fylder op, er meget venlig og spørger som alle gør herovre: ”How are you today?”. Jeppe og Jonas laver selv vafler på et elektrisk vaffeljern – både almindelige og med blåbærsmag.

Så skal vi afsted på hvalsafari. Vi kører til en parkeringsplads i nærheden af Fisherman’s Wharf i Monterey og går til det anviste sted. Her tjekker vi ind og betaler for turen. Båden – ”Sea Wolf II” – lægger til kort efter, og vi kommer alle ombord. Vi er omkring 40-50 gæster om bord på båden. Men der er god plads, alle kan se. Vi får plads på en bænk bagerst på båden med udsigt til både styrbord og bagbord.

Vi sejler ud på Stillehavet, og undervejs ser vi havoddere, pelikaner og en masse andre fugle. Faktisk har vi ikke sejlet så lang tid, før vi ser den første pukkelhval – dog på afstand. Vi sejler videre og hver gang vi ser noget nyt fortæller en ansat om området og det dyreliv, der er i havet.
Efter lidt længere tids sejlads ser vi endnu nogle pukkelhvaler, og denne gang er de rimelig tæt på båden. Vi tager billeder og filmer i et væk. Vi ser også to forskellige slags delfiner og lidt flere pukkelhvaler. Og pillerne virker! Der er ingen af os, der bliver søsyge, og vi kan nyde turen. Det er dog koldt, godt at vi har både langærmede trøjer og jakker på. Vi er i havn igen omkring kl. 13.30 og har været på havet i 4½ time. Selvom vejret er noget køligt og overskyet, er Allan af en eller anden mystisk grund blevet noget rød i hovedet. Man kan åbenbart blive solbrændt uden sol.

Vi kører hjem på hotellet og skifter tøj og kører så til Santa Cruz, som ligger en lille times kørsel nord for Monterey. Her går vi en tur på Pacific Avenue, og vi spiser en meget sen frokost på en lille café. Vi får sandwiches fra en italiensk deli, og de er yderst delikate. Vi skal også lige ind forbi en chokoladeforretning, som sælger almindelige chokolader og mere specielle som f.eks. kartoffelchips og bacon med chokoladeovertræk.
Vi prøver begge varianter, og de smager ganske fint. Så går vi lidt videre i ”flipper-byen”, inden vi kører ned på Santa Cruz Wharf, hvor vi parkerer og går en lille tur. Vi har en fantastisk udsigt ind mod stranden og Santa Cruz Beachwalk med tivoli og hundredevis af badegæster.

Så kører vi videre. Vi skal besøge Allans bekendte, Carollyn og Bill i Scotts Valley, som ligger 15 minutter nord for byen. Her hygger vi i deres have med en lille ”appetizer”, som består lidt grøntsager med dip, brød med hummus og hjemmelavet lemonade lavet af citroner og lime. Senere spiser vi typisk amerikansk BBQ med svinekød, oksekød, majskolber og ”cornbread” som er et sødt brød lavet på majsmel. Jonas er meget betaget af de store Redwoods i Carollyns have, og Jeppe hygger med hendes 2 hunde og tre katte – den ene kat er blind. Vi snakker og hygger og kører så hjem på hotellet meget trætte efter en lang og spændende dag.
Dagen i dag har været ubeskrivelig!

.. Shopping, Chinatown og en meget stejl gade ..

I nat har vi alle sovet rimeligt. Jonas vågner dog med ondt i halsen og hovedpine og må starte dagen med et par hovedpinepiller. Vi får morgenmad med gør-det-selv vafler som dagen før og pakker derefter vores bagage og tjekker ud fra hotellet. Og så går turen mod Gilroy Premium Outlet.

Efter en lille times kørsel nordpå kommer vi til Gilroy og mærker duften af hvidløg. Byen er kendt for sin produktion af hvidløg. Vi finder hurtigt Premium Outlet og de butikker, som vi har kig på. Vi starter hos Adidas og finder nogle fine t-shirts til både Jonas og Jeppe. Så videre til Puma (Jeppe køber sko) og så Levi’s hvor Jeppe finder nogle shorts, Pia en bluse og Allan bukser og jakke. Jonas er desværre ikke helt på toppen, så vi slutter indkøbene og får vores frokost hos ”In ‘n Out burgers” hvor vi spiser en kæmpeburger med fritter og en diet Coke. Bestemt ikke et slankemåltid.

Næste stop er San Francisco, og turen tager omkring 2 timer på grund af den megen trafik ind mod centrum af storbyen. Vi finder nemt hotellet, men parkering er derimod ikke så nemt. Så Pia og drengene må slæbe al bagagen ind på hotellet og sørge for check ind, mens Allan prøver at finde et parkeringshus. Bilen bliver parkeret et par blokke fra hotellet til en meget høj pris på 34 dollars pr. døgn. Dette er dog billigere end hotellets parkering, som er på 56 dollars pr døgn! Hotellet er på 32 etager, og vi bor på 7. etage. Værelset er fint og med 32” tv. Og så koster alting ekstra. En sodavand i en automat koster $ 2.75. På hotellet i Los Angeles kostede den samme sodavand $ 0.75. En flaske vand (som ikke er kold!) koster $ 4.25, og det koster $ 11 at bruge Internettet. Det vælger vi så ikke at gøre. Men hotellet har en meget central beliggenhed – det forklarer jo nok priserne!!

Efter check-ind og parkering begiver vi os på lidt byvandring. Vi går mod China Town på Grant Street og kigger på alle de spændende butikker. Vi finder en restaurant hvor også Obama har spist. Vi får en familiemenu med suppe, egg roles, kylling, svinekød, oksekød og stegte ris. Lidt overraskende er det Jonas, der er mest begejstret for maden 🙂 På restauranten serveres også vandmand, som vi dog ikke smager. Som ekstra service har tjeneren beregnet ”tip” for os – drikkerpengene er således allerede på regningen, da vi beder om den!!

Da vi har spist, går vi videre og finder Filbert Street, som er usædvanligt stejl. Vi kæmper os op af de mange trapper op til Coit Tower, som er bygget på toppen af Telegraph Hill. Desværre er tårnet lukket, men vi har en fantastisk udsigt over San Francisco, Alcatraz og både Bay Bridge og Golden Gate Bridge. Vi (læs Allan) får taget en masse billeder og begynder så hjemturen til hotellet. Vi er godt trætte, da vi kommer tilbage. På vejen køber vi lidt vand, et par kopper kaffe til de voksne og smoothies til drengene på en Starbucks.

På værelset flader vi ud med lidt tv, og sjovt nok sender de ”Rejseholdet”. Det er med dansk tale og engelske undertekster.

Dagen i dag har været imponerende!

.. Golden Gate Bridge, Fisherman’s Wharf og et brag af et fyrværkeri ..

I nat har vi alle sovet godt – og længe. Vi trængte også til det. Og da vi endelig står op, tager vi det stille og roligt, inden vi bevæger os ud i byen for at finde noget morgenmad. Vi tager afsted og finder en lille café, hvor vi får bagels med ost, æg og bacon eller skinke og croissant med bacon. En lille juice og en kop kaffe og så er vi klar. Vi går omkring turistinformationen og får assistance vedrørende brug af offentlig transport. Så prøver vi det af og tager bussen til Golden Gate Bridge. Det går efter planen, og vi har en forrygende gåtur ud midt på broen og tilbage igen. At det er skyet ødelægger ikke fornøjelsen, men det er lidt koldt! Vi køber lige lidt souvenir (magnet, bolt og postkort) i butikken for enden af broen. Så tager vi bussen tilbage til Union Square, hvor vi spiser frokost hos Lori’s Diner. Indretningen er som en amerikansk ungdomsfilm fra 50’erne. Vi spiser burger og omelet. Og så hjem på hotellet og slappe af et par timer, inden vi tager ned på Fisherman’s Wharf for at fejre 4. juli med amerikanerne.

Sidst på eftermiddagen tager vi en sporvogn mod Fisherman’s Wharf og Pier 39. Der er allerede fantastisk mange mennesker, da vi kommer frem, og vi kan næsten ikke bevæge os i mængden. Vi kigger lidt på butikker og køber lidt trylleri i Houdini’s Magic Shop. Vi kan se, at der nu er meget lange køer foran alle restauranterne, og vi prøver også at finde et sted. Valget falder på Luigi’s Pizzeria, og her står vi i kø i et kvarter, inden vi bliver skrevet på ventelisten! Så venter vi yderligere ca. tyve minutter, og så er et bord klar til os. Faktisk var vi heldige at komme til hurtigt – mange andre ventede meget længere. Vi bestiller hver en pizza. Jeppe og Jonas bliver positivt overrasket, da tjeneren spørger, om de vil have mere sodavand – refill.

Efter en solid pizza og store mængder cola, prøver vi at mase os gennem de tusinder af mennesker, der befinder sig på stedet. Vi er på hårdt arbejde, men finder frem til et godt sted nær kajen og står sammen med en masse glade amerikanere og venter på fyrværkeriet, der starter præcis kl. halvti.

På slaget starter et fyrværkeri uden lige. De vildeste raketter med de flotteste farver og mønstre skyder til vejrs i et væk. Alle mennesker råber og klapper og er begejstrede. Og efter et stykke tid tager fyrværkeriet til i hastighed og styrke og afslutter, mens folk nu råber endnu højere og klapper endnu mere. Stemningen er helt vild! Nu går turen så hjemad mod hotellet. Det er umuligt at komme med offentlig trafik nu og eneste mulighed er at gå. Turen hjem er meget hård da det går op og ned af bakker hele vejen. Turen tager omkring tre kvarter, og vi er godt trætte, da vi endelig sidder på hotellet.

Det har været en fantastisk aften med god mad, flot fyrværkeri og så en stemning uden lige. 4. juli er bestemt noget som amerikanerne går op i 🙂

Dagen i dag har været blændende!

.. Segways, Alcatraz og en cola med chokoladesmag ..

Vi må stå tidligt op (kl. 6) for at kunne nå ned på Fisherman’s Wharf, hvor vi skal på sightseeing – på Segways. Så vi spiser en hurtig morgenmad på en lille café og stiller os i kø til en tur med de berømte Cable Cars. Køen er ikke så lang på dette tidlige tidspunkt, og vi kommer hurtig med nr. 7, der kører os til Fisherman’s Wharf. Det er dyrt ($6 pr. person), men sjovt at prøve. Vi ankommer til endestationen og finder nemt stedet, hvor vi skal lære at køre på Segway.

Da vi er registreret hos firmaet, og vi har skrevet uden på, at de fralægger sig ethvert ansvar, bliver vi instrueret i at køre på Segway. Vi træner ikke i mange minutter. Så ser vi en videofilm om sikkerhed, og så laver vi nogle enkle øvelser igen. Alt i alt har vi trænet under 15 minutter, inden vi bliver sluppet løs i gaderne. Vores guide – Mark – taler til os via trådløst headset og fortæller løbende med humor, hvad vi ser, og hvad vi skal være opmærksomme på. Vi er hurtigt fortrolige med at køre på bæstet 🙂 og Mark sender os ud på ruten, der er forbeholdt de avancerede. Vi skal køre op til Coit Tower på Telegraph Hill. Det er via en af de stejleste gader i San Francisco (også Filbert Street som vi gik på forleden), men det går som en leg. På intet tidspunkt er der nogen af os, der føler os utrygge. Vi kører rundt i gaderne omkring Fisherman’s Wharf og Coit Tower i et par timer. Det er en super sjov oplevelse for os alle, og vi bliver ovenikøbet belønnet med et diplom og en pin, der fortæller at vi nu er eksperter.

Efter turen på Segway er vi sultne og kigger efter et sted at spise frokost. Vi skal dog lige forbi en souvenirbutik og købe en T-shirt til Jonas. Nå, vi finder et fint sted at spise og bestiller Fish & Chips og en rejesandwich. Maden er ok.

Så skal vi hen til færgen til Alcatraz, som er vores næste stop. Vi kommer ombord, og sejlturen tager omkring 15 minutter. På Alcatraz skal vi lige have lidt sikkerhedsinstrukser af en Ranger inden vi går op til indgangen af fængslet. Vi vælger en ”Audio tour” og bliver udstyret med en slags mp3-afspiller, der løbende fortæller os hvor vi skal gå hen. Lyden er indtalt af 4 fangevogtere og 4 fanger, der alle har oplevet Alcatraz på egen krop. Det er meget spændende og også noget skræmmende at høre deres historier. Turen er utroligt interessant. Vi er alle glade for oplevelsen, og særligt Jeppe synes Alcatraz er spændende.
Vi køber lidt souvenir og tager så båden tilbage til fastlandet. Nu er vi så trætte i vores ben, at vi snart ikke orker mere, så vi kæmper os hen til stoppestedet for sporvognen, der kører til Union Square. Der er heldigvis en kort køretur og vi finder endnu en Lori’s Diner, hvor vi spiser. Jeppe skal naturligvis prøve en ”Coke Chokolade” – og den smager af chokolade! Det er en interessant smag.
Så gør vi tilbage til hotellet og køber lige lidt vand, frugt og lidt snold. Endnu en fantastisk dag har nået sin afslutning med opdatering af dagbogen. Nu skal vi sove.

Dagen i dag har været underholdende!

.. Dyr parkering, Yosemite og bjørne som spiser tandpasta ..

Som sædvanligt er vi tidligt oppe. Vi sætter vækkeuret til kl. 6.30, men er vågne før. Vi bader og pakker vores bagage, så vi er klar til afgang. Så går vi ned og køber lidt morgenmad.

Tilbage på værelset henter vi bagagen og tjekker ud og går mod parkeringshuset, hvor bilen står. Vi lægger bagagen i bilen og prøver at finde en butik, hvor vi kan købe en køleboks. Vi kigger i flere forskellige butikker og finder til sidst en fin rød køleboks til $ 22. Så går vi tilbage til bilen og betaler for 2½ dags parkering i denne meget dyre by. Det koster os $ 84! Nå, sådan er det, og vi er snart på vej ud af San Francisco mod Yosemite Village. Det er en lang tur, men spændende. Vi kører i gennem et plantageområde, hvor der dyrkes mange forskellige frugter – blandt andet citron, lime og abrikos. Den modgående trafik er massiv og der er lange køer. Vi gætter på, at der er amerikanere, der er på vej hjem fra ”4. juli ferie”. Adskillige biler har trailere med vandscootere eller både. Så de kommer nok fra Lake Tahoe.

Vi stopper ved et supermarked og køber frugt, brød, ost, skinke og pølse. Vi køber også en pose is til køleboksen. Så kører vi videre. Vi snakker om snart at tanke, fordi det kan være meget dyrt i Yosemite, men pludselig er vi i bjergene og køre stejlt opad ad det ene hårnålesving efter det andet og så blinker advarselslampen for lav benzinstand. Det er tæt på panik, da vi endelig finder en tankstation på toppen af bjerget. Vi har de sidste miles kørt på dampene – en oplevelse som både Allan og Pia godt kunne have undværet!!! Prisen er ikke højere end vi tidligere har set, og vi fylder tanken for $ 70. Vi kan nu mere afslappet køre det sidste stykke mod Yosemite og ankommer snart til nationalparken. Vi køber et ”annual pas” til $ 80, da vi skal besøge endnu flere nationalparker, og hver gang koster det mellem $ 20 – 25.

Det er en ubeskrivelig flot tur ind i dalen – smukkere natur findes ikke mange steder – det ene flotte sceneri efter det andet dukker op ved hvert vejsving og vista point. Flere steder kan vi dog også se spor efter skovbrand. Klippeformationerne hedder fx ”half dome” og ”inspiration point” – vi kan se begge fra vores teltlejr viser det sig senere. WAUW i 10. potens.

Snart er vi fremme ved Curry Village, hvor vi skal bo. Vi tjekker ind og bliver anvist, hvor vi skal være. Vi bliver også instrueret i vigtigheden af opbevaring af mad i boksen udenfor, og at vi tømmer bilen for madvarer. Vi skal skrive under på at vi forstår instrukserne. Bjørnene i område kan lugte et stykke tyggegummi i bilen og vil forsøge at få fat i det. Bilen parkeres, og vi går hen til vores telt – nr. 540. Vi skynder os at få alt mad gemt i den bjørnesikre boks foran teltet. Det gælder også vores toilettasker med tandbørster og tandpasta, som bjørnene tror, er mad!

Vores telt er ikke stort, men har dog 4 senge, én stol og en reol. Der er meget varmt i teltet (og udenfor). Temperaturen er på 38 grader. Vi pakker ud og finder et sted at spise aftensmad. Det lokale cafeteria har en menu, som vi vælger. Vi spiser blandt andet kartoffelmos, som er meget bastant/lækker (Allan/Jeppe), stegte gulerødder og et brød med pulled pork. Det er udmærket. Efter maden tager vi en tur med shuttle-bussen, som gratis kører os rundt i området. Så er det hjem i seng. Teltet er ikke så varmt, som vi frygtede, og vi må faktisk tage tæpperne i brug i løber af natten.

Dagen i dag har været enestående!