Alcatraz…

… “everybody in the jailhouse block” …

Hmm. Ja, nu skulle jeg så bestille billetter til Alcatraz og jeg kunne rigtigt godt tænke mig en aftentur. At kunne se ind over San Francisco med alt dens lys må jo være ret fantastisk.
Så ind på hjemmesiden http://www.alcatrazcruises.com/ for at bestille. Det gik dog ikke som planlagt. Her 4 måneder før vores tur er alt i juni og juli udsolgt!! Det gælder åbenbart om at være meget tidligt ude…. Jeg må se om jeg kan finde en løsning….

 

Husk din indrejsetilladelse…

… “har du en tilladelse-se?” …

Det er nødvendigt med en forhåndstilladelse når du vil besøge USA. Tilladelsen hedder ESTA (Electronic System for Travel Authorization) og kan finde på denne hjemmeside:
https://esta.cbp.dhs.gov/esta/application.html?execution=e1s1

Pas på, at du ikke lader dig snyde af andre hjemmesider som også tilbyder at formidle tilladelsen. De tager sig dyrt betalt for det. Du kan sagtens selv gøre det!

Det er vigtigt, at du har dit pas og flynummer. Du skal også bruge en adresse i USA. Her kan du vælge det første hotel, som du bor på.

Tilladelsen koster $14 – hverken mere eller mindre. Hvis du får oplyst et andet beløb er du på en forkert hjemmeside 🙁

Lidt læsestof…

… “har I en bog om..?” …

Der er masser af nyttig viden på Internettet, men det er nu hyggeligt at sidde i en god stol med en bog. Jeg vil anbefale disse to bøger, hvis du vil vide mere om det vestlige USA.

“Oplev Californien” er en dansk udgave fra den meget populære serie af rejsebøger fra Lonely Planet. Den er meget omfattende og alligevel overskuelig og informativ. Den kan købes for ca. kr. 250,-
ItemImage

“Turen går til Californien og det vestlige USA” er fra Politikens serie. I denne bog kan du også læse om områderne i Navada, Utah, Arizona og Colorado. Den kan du finde til ca. kr. 200,-
ItemImage (1)

App med nyttige oplysninger om byerne…

… “og så kan den også ringe” …

Jeg har fundet en app fra TripAdvisor til min telefon. På den kan jeg se en masse nyttige informationer om de større byer vi skal besøge. Jeg har nu en masse spændende klar om Los Angeles, San Francisco, San diego og Las Vegas.singleapp_cg_v2
Hoteller er nævnt med brugeranmeldelser og billeder. Der er adresser og du kan bruge din GPS til at finde vej. Du kan også se spisesteder, attraktioner og der er forslag til ture. Det hele kan downloades så du ikke behøver at være på nettet. Når du så har netværksadgang opdateres informationerne.

Det er nu hyggeligt at se billeder fra de hoteller vi skal bo på i bussen på en kold efterårsdag 🙂

Find app’en her: http://www.tripadvisor.dk/apps-icityguides

 

Så er turen bestilt…

… “jeg vil gerne købe en retur til Amerika” …

Så har vi truffet vores valg. Arrangøren er Team Benns.

Vores tur ser nu sådan ud:
Afrejse fra København via Toronto til Los Angeles.
Her afhenter vi vores bil – en SUV af endnu ukendt type.
En overnatning i Los Angeles for at komme os over jetlag og den værste rejsefeber.
Så en lang køretur til Monterey, hvor vi har 2 overnatninger. I monterey vil vi på hvalsafari og besøge venner i Santa Cruz.
Dernæst 3 overnatninger i San Francisco. Her skal vi bland andet oplever uafhængighedsdagen – 4. juli. Der skulle vist være en helt speciel oplevelse. Vi skal naturligvis også til Alcatraz og kører eller gå over Golden Gate. Et besøg i China Town og Fishermans Wharf er også på programmet.

Så går turen til Yosemite National Park hvor vi har to overnatninger i telte! Efter sigende er der ofte bjørne på besøg… Nå, men vi skal bo midt i parken lige ved Half Dome. Hvis ikke bjørnene får skræmt livet af os fortsætter vi til Death Valley med en enkelt overnatning.

Så går det mod Las Vegas. Her bor vi i 2 dage i luxus og vil nyde storbyen. Jeg fylder 50 år (sig det ikke til nogen!) når vi ankommer til Las Vegas, så jeg må hellere prøve at spille lidt – måske giver det held.

Nu står den på naturoplevelser. Vi kører fra Las Vegas via Zion til Bryce Canyon. Her bliver vi i en enkelt overnatning. Så kører vi sydpå mod byen Page hvor vi skal sejle på Coloradofloden. Dagen efter kører vi videre til Grand Canyon med endnu to overnatninger og en masse naturoplevelser, der sikkert er helt enestående.

Fra Grand Canyon kører vi mod San Diego, men vi overnatter lige i Lake Havasu City. Ellers bliver turen alt for lang! Efter en afslappende dag ved Lake Havasu kører vi ad Route 66 mod San Diego.

I San Diego står den igen på lidt luxus. Vi skal bo tre dage på et lækkert hotel ved stranden. Så her skal vi slappe af og nyde varmen og solen. En tur i Sea World er selvfølgelig også på programmet.

Så kører vi nordpå igen til Los Angeles. Endnu tre overnatninger i englenes by, hvor vi skal se alle de store og kendte sights.

Hjemturen bliver igen via Toronto og med ankomst i København den 23. juli.

23 dage, 22 nætter og næsten 4000 km – det bliver fantastisk!

Wing

For mange kokke…

… “fordærver rejseplanerne” …

Ok, så blev jeg da så klog. Det er bestemt ikke en god idé at kontakte 9 forskellige rejsearrangører på én gang. De skriver og ringer i et væk og jeg kan slet ikke håndtere alle de tilbud.

Prismæssigt er de ens så det jeg har fokus på er naturligvis deres opfyldelse af mine krav og forventninger. Det jeg også bemærker er, at deres sprogbrug er mere velegnet til kunder på 30 end på 40+. Vendinger som “fed roadtrip” og “monster bil” passer ligesom ikke til mig og mine forventninger.

Et selskab skiller sig lidt ud fra mængden, Deres sprogbrug passer til min alder, deres pris er god og forslaget til rute, fly og hoteller er passende. Jeg går nu i tænkeboks en dag eller to.