22. juli – Los Angeles

.. pakker for sidst gang og bryder et løfte..

I dag skal vi hjem. Vi pakker alle vores kufferter for sidste gang og spiser den sidste morgenmad i USA. Vi tjekker ud for sidste gang og pakker bilen. Vi kører i god tid mod lufthavnen da vi ikke er bekendt med trafiksituationen i LA. Turen går nu uden problemer og vi finder frem til Hertz, hvor bilen skal afleveres.

Hos Hertz går det nemt. En flink mand tager i mod bilen og vi får en kvittering. Det er her vi kan se, at vi har kørt 4352 km! Vi finder bussen, der gratis kører os til lufthavnen.

Så får vi tjekket kufferterne ind og kommer igennem sikkerhedstjek for sidste gang og så skal vi bare vente på, at flyve hjem. Vi vælger at spise lidt frokost inden vi går ombord på flyet. Hjemmefra havde vi lovet os selv, at vi ikke ville spise på McDonalds eller Burger King – det kender vi jo. Men det løfte må vi nu bryde. Der er nemlig ikke andre muligheder end en Burger King. Og som forventet smager det fuldstændigt som i Danmark.

Ombord på flyet og så er der en lang tur hjem. Turen føles nok særlig lang da vi skal hjem. Vi mellemlander i Toronto som på vejen ud og ankommer trætte til København næste morgen kl. 10.25.

Dagen idag har været lang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *