Spørg og få svar…

… “Help! I need somebody” …

Et meget nyttigt redskab på Internettet er diverse fora. Her kan du spørge om hjælp til næsten alt – og få hurtige og brugbare svar.

I forbindelse med denne rejse bruger jeg TripAdvisors forum – http://www.tripadvisor.com/ForumHome. Her sidder en masse kyndige og hjælpsomme mennesker klar til at hjælpe med spørgsmål. Forvent lidt svartid, hvis svarerne er lokale i USA. Det er trods alt nogle timer bagefter os 🙂

Alcatraz (og Segway) på plads…

… “was dancing to the jailhouse rock” …

Så lykkedes det alligevel. I min ærgrelse over ikke at kunne få billetter til Alcatraz besluttede jeg mig for at bestille en sightseeing-tur på Segway. Og netop hos www.electrictourcompany.com var det muligt at bestille en combitur med både Segway og Alcatraz. Så nu er tingene faldet på plads. Jeg har fået billetter til både en 2½ time på Segway i de travle gader i San Francisco og billetter til Alcatraz.
Turen på Segway koster for 4 personer $280 og 4 billetter til Alcatraz koster $120.
Golden Gate Bridge