.. Golden Gate Bridge, Fisherman’s Wharf og et brag af et fyrværkeri ..

I nat har vi alle sovet godt – og længe. Vi trængte også til det. Og da vi endelig står op, tager vi det stille og roligt, inden vi bevæger os ud i byen for at finde noget morgenmad. Vi tager afsted og finder en lille café, hvor vi får bagels med ost, æg og bacon eller skinke og croissant med bacon. En lille juice og en kop kaffe og så er vi klar. Vi går omkring turistinformationen og får assistance vedrørende brug af offentlig transport. Så prøver vi det af og tager bussen til Golden Gate Bridge. Det går efter planen, og vi har en forrygende gåtur ud midt på broen og tilbage igen. At det er skyet ødelægger ikke fornøjelsen, men det er lidt koldt! Vi køber lige lidt souvenir (magnet, bolt og postkort) i butikken for enden af broen. Så tager vi bussen tilbage til Union Square, hvor vi spiser frokost hos Lori’s Diner. Indretningen er som en amerikansk ungdomsfilm fra 50’erne. Vi spiser burger og omelet. Og så hjem på hotellet og slappe af et par timer, inden vi tager ned på Fisherman’s Wharf for at fejre 4. juli med amerikanerne.

Sidst på eftermiddagen tager vi en sporvogn mod Fisherman’s Wharf og Pier 39. Der er allerede fantastisk mange mennesker, da vi kommer frem, og vi kan næsten ikke bevæge os i mængden. Vi kigger lidt på butikker og køber lidt trylleri i Houdini’s Magic Shop. Vi kan se, at der nu er meget lange køer foran alle restauranterne, og vi prøver også at finde et sted. Valget falder på Luigi’s Pizzeria, og her står vi i kø i et kvarter, inden vi bliver skrevet på ventelisten! Så venter vi yderligere ca. tyve minutter, og så er et bord klar til os. Faktisk var vi heldige at komme til hurtigt – mange andre ventede meget længere. Vi bestiller hver en pizza. Jeppe og Jonas bliver positivt overrasket, da tjeneren spørger, om de vil have mere sodavand – refill.

Efter en solid pizza og store mængder cola, prøver vi at mase os gennem de tusinder af mennesker, der befinder sig på stedet. Vi er på hårdt arbejde, men finder frem til et godt sted nær kajen og står sammen med en masse glade amerikanere og venter på fyrværkeriet, der starter præcis kl. halvti.

På slaget starter et fyrværkeri uden lige. De vildeste raketter med de flotteste farver og mønstre skyder til vejrs i et væk. Alle mennesker råber og klapper og er begejstrede. Og efter et stykke tid tager fyrværkeriet til i hastighed og styrke og afslutter, mens folk nu råber endnu højere og klapper endnu mere. Stemningen er helt vild! Nu går turen så hjemad mod hotellet. Det er umuligt at komme med offentlig trafik nu og eneste mulighed er at gå. Turen hjem er meget hård da det går op og ned af bakker hele vejen. Turen tager omkring tre kvarter, og vi er godt trætte, da vi endelig sidder på hotellet.

Det har været en fantastisk aften med god mad, flot fyrværkeri og så en stemning uden lige. 4. juli er bestemt noget som amerikanerne går op i 🙂

Dagen i dag har været blændende!

.. Segways, Alcatraz og en cola med chokoladesmag ..

Vi må stå tidligt op (kl. 6) for at kunne nå ned på Fisherman’s Wharf, hvor vi skal på sightseeing – på Segways. Så vi spiser en hurtig morgenmad på en lille café og stiller os i kø til en tur med de berømte Cable Cars. Køen er ikke så lang på dette tidlige tidspunkt, og vi kommer hurtig med nr. 7, der kører os til Fisherman’s Wharf. Det er dyrt ($6 pr. person), men sjovt at prøve. Vi ankommer til endestationen og finder nemt stedet, hvor vi skal lære at køre på Segway.

Da vi er registreret hos firmaet, og vi har skrevet uden på, at de fralægger sig ethvert ansvar, bliver vi instrueret i at køre på Segway. Vi træner ikke i mange minutter. Så ser vi en videofilm om sikkerhed, og så laver vi nogle enkle øvelser igen. Alt i alt har vi trænet under 15 minutter, inden vi bliver sluppet løs i gaderne. Vores guide – Mark – taler til os via trådløst headset og fortæller løbende med humor, hvad vi ser, og hvad vi skal være opmærksomme på. Vi er hurtigt fortrolige med at køre på bæstet 🙂 og Mark sender os ud på ruten, der er forbeholdt de avancerede. Vi skal køre op til Coit Tower på Telegraph Hill. Det er via en af de stejleste gader i San Francisco (også Filbert Street som vi gik på forleden), men det går som en leg. På intet tidspunkt er der nogen af os, der føler os utrygge. Vi kører rundt i gaderne omkring Fisherman’s Wharf og Coit Tower i et par timer. Det er en super sjov oplevelse for os alle, og vi bliver ovenikøbet belønnet med et diplom og en pin, der fortæller at vi nu er eksperter.

Efter turen på Segway er vi sultne og kigger efter et sted at spise frokost. Vi skal dog lige forbi en souvenirbutik og købe en T-shirt til Jonas. Nå, vi finder et fint sted at spise og bestiller Fish & Chips og en rejesandwich. Maden er ok.

Så skal vi hen til færgen til Alcatraz, som er vores næste stop. Vi kommer ombord, og sejlturen tager omkring 15 minutter. På Alcatraz skal vi lige have lidt sikkerhedsinstrukser af en Ranger inden vi går op til indgangen af fængslet. Vi vælger en ”Audio tour” og bliver udstyret med en slags mp3-afspiller, der løbende fortæller os hvor vi skal gå hen. Lyden er indtalt af 4 fangevogtere og 4 fanger, der alle har oplevet Alcatraz på egen krop. Det er meget spændende og også noget skræmmende at høre deres historier. Turen er utroligt interessant. Vi er alle glade for oplevelsen, og særligt Jeppe synes Alcatraz er spændende.
Vi køber lidt souvenir og tager så båden tilbage til fastlandet. Nu er vi så trætte i vores ben, at vi snart ikke orker mere, så vi kæmper os hen til stoppestedet for sporvognen, der kører til Union Square. Der er heldigvis en kort køretur og vi finder endnu en Lori’s Diner, hvor vi spiser. Jeppe skal naturligvis prøve en ”Coke Chokolade” – og den smager af chokolade! Det er en interessant smag.
Så gør vi tilbage til hotellet og køber lige lidt vand, frugt og lidt snold. Endnu en fantastisk dag har nået sin afslutning med opdatering af dagbogen. Nu skal vi sove.

Dagen i dag har været underholdende!

.. Dyr parkering, Yosemite og bjørne som spiser tandpasta ..

Som sædvanligt er vi tidligt oppe. Vi sætter vækkeuret til kl. 6.30, men er vågne før. Vi bader og pakker vores bagage, så vi er klar til afgang. Så går vi ned og køber lidt morgenmad.

Tilbage på værelset henter vi bagagen og tjekker ud og går mod parkeringshuset, hvor bilen står. Vi lægger bagagen i bilen og prøver at finde en butik, hvor vi kan købe en køleboks. Vi kigger i flere forskellige butikker og finder til sidst en fin rød køleboks til $ 22. Så går vi tilbage til bilen og betaler for 2½ dags parkering i denne meget dyre by. Det koster os $ 84! Nå, sådan er det, og vi er snart på vej ud af San Francisco mod Yosemite Village. Det er en lang tur, men spændende. Vi kører i gennem et plantageområde, hvor der dyrkes mange forskellige frugter – blandt andet citron, lime og abrikos. Den modgående trafik er massiv og der er lange køer. Vi gætter på, at der er amerikanere, der er på vej hjem fra ”4. juli ferie”. Adskillige biler har trailere med vandscootere eller både. Så de kommer nok fra Lake Tahoe.

Vi stopper ved et supermarked og køber frugt, brød, ost, skinke og pølse. Vi køber også en pose is til køleboksen. Så kører vi videre. Vi snakker om snart at tanke, fordi det kan være meget dyrt i Yosemite, men pludselig er vi i bjergene og køre stejlt opad ad det ene hårnålesving efter det andet og så blinker advarselslampen for lav benzinstand. Det er tæt på panik, da vi endelig finder en tankstation på toppen af bjerget. Vi har de sidste miles kørt på dampene – en oplevelse som både Allan og Pia godt kunne have undværet!!! Prisen er ikke højere end vi tidligere har set, og vi fylder tanken for $ 70. Vi kan nu mere afslappet køre det sidste stykke mod Yosemite og ankommer snart til nationalparken. Vi køber et ”annual pas” til $ 80, da vi skal besøge endnu flere nationalparker, og hver gang koster det mellem $ 20 – 25.

Det er en ubeskrivelig flot tur ind i dalen – smukkere natur findes ikke mange steder – det ene flotte sceneri efter det andet dukker op ved hvert vejsving og vista point. Flere steder kan vi dog også se spor efter skovbrand. Klippeformationerne hedder fx ”half dome” og ”inspiration point” – vi kan se begge fra vores teltlejr viser det sig senere. WAUW i 10. potens.

Snart er vi fremme ved Curry Village, hvor vi skal bo. Vi tjekker ind og bliver anvist, hvor vi skal være. Vi bliver også instrueret i vigtigheden af opbevaring af mad i boksen udenfor, og at vi tømmer bilen for madvarer. Vi skal skrive under på at vi forstår instrukserne. Bjørnene i område kan lugte et stykke tyggegummi i bilen og vil forsøge at få fat i det. Bilen parkeres, og vi går hen til vores telt – nr. 540. Vi skynder os at få alt mad gemt i den bjørnesikre boks foran teltet. Det gælder også vores toilettasker med tandbørster og tandpasta, som bjørnene tror, er mad!

Vores telt er ikke stort, men har dog 4 senge, én stol og en reol. Der er meget varmt i teltet (og udenfor). Temperaturen er på 38 grader. Vi pakker ud og finder et sted at spise aftensmad. Det lokale cafeteria har en menu, som vi vælger. Vi spiser blandt andet kartoffelmos, som er meget bastant/lækker (Allan/Jeppe), stegte gulerødder og et brød med pulled pork. Det er udmærket. Efter maden tager vi en tur med shuttle-bussen, som gratis kører os rundt i området. Så er det hjem i seng. Teltet er ikke så varmt, som vi frygtede, og vi må faktisk tage tæpperne i brug i løber af natten.

Dagen i dag har været enestående!

.. Vandfald, vandfald og en badetur i floden ..

Vi vågner som sædvanligt tidligt og kommer hurtigt op og gør os klar til dagen. Morgenmaden spises udenfor teltet, da vi ikke må have mad indendørs på grund af bjørnene. Efter morgenmaden begiver vi os ud på en vandretur mod Vernal Fall. Turen er på ca. 1,5 km. men er meget hård, da det går stejlt opad. Vi kommer dog derop og udsigten er fantastisk. Vi sidder og slapper af et stykke tid og nyder naturen og egerne, som tigger mad, og så går vi ned igen.

Så tager vi shuttle-bussen mod Yosemite Fall som er USA’s højeste vandfald. Vi gå en tur på ca. en kilometer og får igen de mest fantastiske billeder. Vandfaldet er ikke så kraftigt på denne tid af sommeren, men vi kan se højden og fornemme det enorme fald på over 700m. Mætte af naturoplevelser går vi hjem i teltet og holder siesta.

Om eftermiddagen pakker Pia, Jonas og Jeppe badetøjet, og vi går ned til Merced River, som løber igennem dalen, hvor vi bor. Vi finder et sted, hvor der kan bades, og temperaturen undersøges med tæerne. Det er meget koldt! Da Jonas som den første har været ude, kommer Pia og Jeppe også snart i. Allan passer på kameraet – det skal nogen jo gøre. Floden er meget kold 16 grader, men badeturen er dejlig og floden (ca. 10 meter bred) krydses mange gange. Badeturen fortsættes i swimmingpoolen, og Allan finder en gyngestol og en kold øl og opdaterer dagbogen.

Efter svømmeturen i poolen (og øllen) spiser vi aftensmad og sidder bagefter udenfor og nyder aftenen. Vi slutter af med en stor is og en kop kaffe, inden vi går i seng. Det har været en lang, men spændende dag.

Dagen i dag har været strålende.

.. Mono Lake, bøffel-meatloaf og 42 grader i skyggen ..

Vi vågner omkring kl. 7.30 og får hurtigt pakket vores bagage. Jonas og Allan henter morgenkaffe og is til køletasken. Efter morgenmanden i det fri pakker vi bilen og tjekker ud af vores telt. Vi ser ikke noget til bjørnene under vores ophold i Yosemite. Allan mener, at han hørte dem rumstere på et tidspunkt om natten, men så talte de pludselig spansk …

Nu går turen mod Death Valley. Vi kører ud af Yosemite Valley samme vej, som vi kom ind – det er den eneste mulige vej – og drejer nordpå mod Tioga Pass. Og vi tanker benzin!!! Passet er kun åbent 4-5 måneder om året. Resten af tiden er der for meget sne. Vi kommer igennem passet og kører mod Mono Lake. Igen FLOTTE vista points, som skal fotograferes. Ude af nationalparken stopper vi ved Whoa Nellie Deli, som er kendt for sit farsbrød af bøffel. Det prøver Jeppe og Allan, og det smager ganske fint. I butikken køber Jonas en ”David Crockett” hat med bæverhale, og Allan køber en billig strå-cowboyhat som beskyttelse mod solen.

Vi kører efter frokosten ned til Mono Lake og ser de underlige kalktuf, som stikker op af søen. Det ligner et landskab fra en fremmed planet. Meget mystisk og spændende. Søen er utrolig salt, og der lever ingen fisk. Til gengæld myldrer det med små fluer. Der er millioner af dem, men de bliver i det salte sand og generer os ikke. Guidebogen fortæller at indianerne spiste dem.
Nå, vi må videre mod Furnace Creek, som ligger endnu 4 timers kørsel væk. Så vi kører sydpå mod blandt andet Bishop og videre mod sydvest ind over bjergene og ind i Death Valley. Vi kan mærke varme bliver mere intens. Turen tager omkring de 4 timer, og vi ankommer omkring kl. 19.30. Da vi stiger ud af vores kølige bil, er det som at få en hammer i hovedet. Det kan også beskrives som at stå i en sauna med en tørrehjelm på hovedet. Varmen er helt utrolig. 42 grader ved aftenstid!!
Vi tjekker hurtigt ind og får os installeret på det lidt slidte, men rene værelse, der heldigvis har aircondition. Køleskabet på værelset fyldes med flasker med vand. Så går vi hen for at spise aftensmad. Turen fra værelset og til restauranten er på omkring 300 meter og på den tid løber svenden ned af panden. Varmen er ufattelig. Vi spiser og skynder os tilbage til værelset og skifter til badetøj. Så er det ned i poolen. Vandet er forfriskende og dejligt, og vi bliver der i en times tid. Turen tilbage til værelset forgår i vådt badetøj og med håndklædet om nakken 🙂

Trætte går vi i seng og glæder os over vores aircondition. I morgen går turen videre til Las Vegas.

Dagen i dag har været ekstrem.

 .. Høje temperaturer, høje hoteller og et trylleshow ..

Vi er tidligt oppe og spiser morgenmad på værelset. Sandwich med pølse og kold vand. Allan har fødselsdag (50 år!) og der synges og gives gaver. Der er medbragt flag fra Danmark. Det er rigtigt hyggeligt. Så pakker vi vores ting og bærer det ud i bilen. Det er tid til at tjekke ud. Lige inden vi kører, køber vi en pose is til køletasken. Så har vi hele tiden koldt vand.

Vi kører fra hotellet og ca. 20 minutter sydpå til Bad Water Basin. Det er det laveste sted i USA. Her er en næsten udtørret saltsø. Navnet antyder, at vandet ikke kan bruges som drikkevand. Stedet er spændende og lyset er blændende på grund af den lysegrå bund. Varmen er allerede (kl. er halv ti) ulidelig, så vi skynder os at tage lidt billeder og så tilbage til bilen. Så kører vi 10 minutter tilbage og drejer fra mod venstre til Devil’s Golf Course. Dette sted består også primært af salt, men her ligger det i store klumper. Derfor er landskabet helt ufremkommeligt og vi nøjes også med at se det fra grusvejen, som fører til stedet. Igen et usædvanligt spændende og meget underligt sted. Jonas og Jeppe vælger at betragte stedet gennem bilruderne!!

Nu kører vi så mod Las Vegas – ud af Californien og ind i Nevada. Turen er på omkring 2½ time. Vi gør et stop i Parhrump og spiser frokost på Denny’s. Menukortet er spændende, og maden er god. Drengene får en burger, Pia spiser en kyllingesandwich og Allan en salat med oksekøb, æg, bacon og kartoffelchips! Lidt specielt, men godt.

Ankomsten til Las Vegas er et spændende syn. Byen ligger jo midt i ørkenen. GPS’en fører os direkte til hotel Cosmopolitan og ind i deres parkeringskælder. Her er mange etage, og vi finder nemt en plads, som oven i købet er gratis (ikke som SF !!). Hotellet er enormt, og da vi endelig finder skranken, hvor vi kan tjekke ind, bliver vi betjent af Tanya, som selv har været i Danmark. Hun kan sige ”nej” og ”fine sko”. Hun giver os et værelse på 58. etage med udsigt over en masse andre hoteller og lufthavnen. Værelset et meget stort og virker som den rene luksus efter teltet i Yosemite og det lidt slidte værelse i Furnace Creek. Efter at have nydt udsigten og pakket ud går vi til swimmingpoolen på 14. etage. Her nyder vi en times tid – 3 personer i poolen, 1 person i skyggen med monster stor og dyr øl hentet af hidkaldt bikiniklædt tjener(inde), som naturligvis skal tippes.

Så er det op på værelse og skifte tøj, før vi går ned for at spise inden vores show med Penn & Teller. Vi spiser på en af hotellets mange restauranter og får en lækker mør bøf. Det er indtil videre den dyreste middag vi har fået, men nok også den bedste. Det er lidt mennesketomt i restauranten, så vi nærmest overserviceres af 5 tjenere, der dog også er hyggelige at snakke med. Vi tror at vi måske er lidt vel tidligt ude til ”dinner”, men det er vist ikke lige højsæson i juli – ”it’s too hot”.

Efter middagen tager vi en taxa til Rio (hotel), hvor showet foregår. Vi ankommer i god tid og bliver anvist vores pladser. Vi sidder på 3. række midt for – VIP! Showet starter præcis klokken 21, og det er forrygende. Penn er morsom og Teller imponerer med fingerfærdighed. Publikum inddrages, og Jonas bliver bedt om at deltage. Han afviser dog, da han er usikker på sit engelske. Oplevelsen er fantastisk, og vi snupper et par af de spillekort, som blev brugt under showet.

Så er det tilbage på værelset. Det er sent, og vi er trætte. Vi kravler i seng og Jeppe og Allan ser sidste halvdel af Ghostbusters inden lyset slukkes.

Allan får desværre ingen søvn denne nat. At bo så højt samtidig med højdeskræk er en dårlig kombination.

Dagen i dag har været eksklusiv.